Feature  »  Indland

Dræbte soldater modtaget i Roskilde

af

fredag 26 december, 2008 Kl. 18:25   ·   0 kommentarer

De tre dræbte soldater modtages i Roskilde Lufthavn. Foto: Per Amnitzbøl Rasmussen/HOK

De tre dræbte soldater modtages i Roskilde Lufthavn. Foto: Per Amnitzbøl Rasmussen/HOK

Fredag formiddag landede det danske Hercules C 130-J i Roskilde Lufthavn med de tre danske soldater, der blev dræbt den 19. december af en vejsidebombe i Hellmand-provinsen.

Pårørende og kollegaer stod klar til at modtage soldaterne, da deres kister blev båret ind i modtagelsesområdet, mens den Den Kongelige Livgardes Musikkorps spillede ”Kongernes Konge”.

- Vi er til stede her i dag for at modtage og ære Jacob, Sebastian og Benjamin. Tre

dejlige unge gutter, som vi alle modtog det lammende budskab om den 19. december 2008.

Sådan indledte oberst Ib Hedegaard Sørensen, chef for Gardehusarregimentet, sin tale til pårørende, kollegaer og venner til de tre dræbte soldater.

Herefter talte han om hver enkelt af de dræbte soldater:

- Sergent Jacob Moe Jensen, eskortesektionens næstkommanderende, var stolt af sit job i Hæren – og med rette. Han var en meget dygtig, ung befalingsmand, og han satte en ære i at sikre sig, at han løste sine opgaver korrekt og med omhu.
Jacob formåede at udføre sit arbejde med fuld accept af kammeraterne, så de ikke kun anså ham for at være en formel leder – nej, han var også deres kammerat og ligemand, når de delte de barske vilkår i ørkenen.

- Konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen var stolt over at kunne noget, som betød meget for sine kammerater og for fællesskabet. Han var også stolt over for sin bror over at være professionel soldat, og han kunne ikke gøre sit arbejde godt nok.
Mange af Benjamins kollegaer understreger hans evner til at sprede godt humør, være en god kammerat, være hjælpsom og være positiv – også når der kom hårde opgaver.

- Konstabel Sebastian la Cour Holm var en super-professionel soldat og han var meget glad for sit arbejde. Han gik op i alle detaljerne, som han skulle beskæftige sig med.
Sebastian beskrives af kammeraterne som uhyre hjælpsom, og at han kunne og ville mere end de fleste andre. Han var en eksemplarisk soldat, med et aldrig svigtende humør og motivation.

Til de pårørende sagde oberst Ib Hedegaard Sørensen:

- I pårørende har givet Hæren, det dyrebareste I havde. Ingen her kan fatte omfanget af jeres ulykke. De, som er forældre til unge mennesker, kan måske forstå lidt, men de vil hastigt skubbe tanken bort, for den er for tung at bære. Den 19. december 2008 følte vi alle et sug i maven ved modtagelsen af budskabet og de tre soldaters død; og dér lægger de fleste af os chokket bort. Men vi ved også, at suget i maven hos jer pårørende ikke slutter dér.

Feltpræst Christian Madsen talte og lyste velsignelsen, og da kisten blev båret ud til den ventende rustvogn, spillede musikkorpset ”Det var på Isted Hede”.

- Den kæde, som familie og venner udgør, er brudt, for nu mangler der et led: En søn – en bror – en ven – en god kammerat er revet fra os. Vi må alle rykke tættere sammen, når kæden bliver brudt, sagde feltpræst Christian Madsen.

Til stede ved højtideligheden var de tre soldaters nærmeste pårørende samt familie, venner og kollegaer. Desuden deltog forsvarsminister Søren Gade, sammen med chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Poul Kiærskou, den amerikanske forsvarsattaché Captain Roger Coldiron, den britiske forsvarsattaché Wing Commander Richard MacCormack og oberst Ib Hedegaard Sørensen, chef for Gardehusarregimentet


Læsernes kommentarer (0)





Indland

Kun halvdelen af huskøberne vælger ejerskifteforsikring

Peter Christensen

Uden en ejerskifteforsikring er det som huskøber vanskeligt at kræve erstatning, hvis der senere skulle vise sig skjulte skader på huset. Alligevel tager mange købere chancen og siger nej tak til ejerskifteforsikring. Hvis sælger fremlægger en tilstandsrapport, en el-installationsrapport og et tilbud på ejerskifteforsikring, så slipper vedkommende for sit mangelansvar på huset ...

Kompensation til bønder for randzoner

Peter Christensen

Der bliver i alt afsat 95,6 mio. kr. årligt til at kompensere landmændene for udlægning af de såkaldte randzoner langs vandløb og søer. De skal forhindre udvaskning af kvælstof og sprøjtegift til vandmiljøet og skabe mere sammenhængende natur. 1. september træder loven om randzoner i kraft. Det betyder, at der skal udlægges ...

Solcelleanlæg kan ødelægge taget

Peter Christensen

I dag skal man ikke være specielt uddannet for at opsætte et solcelleanlæg. Derfor er det heller ikke alle håndværkere, der har styr på, om tagkonstruktionen kan bære de ekstra kilo, som et solcelleanlæg vejer Et solcelleanlæg er en rigtig god investering. Ikke kun for din egen økonomi, men også for miljøregnskabet. ...

Godt første kvartal i Tryg

Peter Christensen

Fremgang i både det forsikringstekniske resultat og investering gav en fordobling af Trygs resultat for første kvartal til 721 mio. DKK før skat. Tryg forbedrede sit forsikringstekniske resultat med næsten 37 procent i forhold til samme periode sidste år. Resultatet blev 366 mio. DKK mod 268 mio. DKK i 2011. Første kvartal ...

Bombe eksploderet ved italiensk skole

Rolf Larsen

Mindst en er blevet dræbt og seks andre såret, da en bombe lørdag morgen eksplorede ved en skole i den italienske by Brindisi.Det oplyser BBC News. Inge har endnu påtaget sig skylden for bomben, men ifølge BBC News har byens borgmester anklaget den lokale mafia for at have plantet bomben. Bomben eksploderede ...