Revolution i Den Engelske Kanal

Der var ikke tale om nogen voldelig revolution, da det sidste klassiske feudalstyre i den vestlige verden faldt til fordel for demokrati.

Indbyggerne på den 5.45 km² lille ø Sark i Den engelske kanal gik onsdag til valg og gjorde dermed en ende på 450 års feudalt styre.

Øens 474 stemmeberetigede borgere kunne vælge mellem 57 kandidater, der kæmpede om 28 pladser i øens parlament, ‘Chief Pleas’.

Øen hører under den britiske krone uden at være en del af Storbritannien. Øen er ikke selvstændig, men har selvstyre. Øen er ikke medlem af EU.

Øens beboere betaler ikke indkomstskat, men der betales dog en form for formueskat og ejendomsskat.

En strid mellem to tilflyttere – milliardær-brødrene Frederick og David Barclay på den ene side og ca. halvdelen af øens befolkning på den anden om hvorvidt flere hundrede år gamle love og regler stadig skulle gælde, endte ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Både menneskerettighedsdomstolen og Den Britiske Regering, der skal godkendte nye love på øen, krævede at det gamle feudale system blev opgivet.

I det gamle feudale system, blev øen styret af Le Seigneur, som stod i spidsen for et råd, der hovedsageligt bestod af jordbesiddere. ‘Jobbet’ som Seigneur gik i arv, men kunne, med tilladelse fra den britiske dronning, sælges. Seigneur’en havde vetoret og ret til at udpege folk til de fleste officielle poster på øen.

Under demokratiseringsprocessen, der har stået på i mere end et år, forsøgte Seigneur’en at indføre et system hvor jordbessiderne stadig var selvskrevne til en del af pladserne i øens styrende råd. Men den løsning blev afvist af den britiske regering, der krævede at alle pladserne i rådet skulle på valg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Previous post Fotogalleri: Dyr i Københavns Zoo
Next post 16-årig varetægtsfængslet i Burmeser-sag