Feature  »  Udland

Barack Hussein Obama er USAs 44. præsident

af

tirsdag 20 januar, 2009 Kl. 23:53   ·   1 kommentar

Barack Hussein Obama blev tirsdag indsat som præsident for Amerikas Forenede Stater.
Obama tages i ed som USAs nyeste præsident. Foto: Chad J. McNeely.

Obama tages i ed som USAs nyeste præsident. Foto: Chad J. McNeely.

Det skete under en indsættelsesceremoni, hvor han efter eds aflæggelsen holdt sin første tale som præsident.
I talen takkede han sin forgænger, præsident George W. Bush og talte blandt andet om grådighed og uansvarlighed som årsager til den økonomiske krise og at krisen kræver øjeblikkelig handling. Han talte om at overlade Irak til det irakiske folk og skabe fred i Afghanistan og han rakte en hånd ud til den muslimske Verden ved at tale om “en ny vej frem, baseret på gensidig interesse og gensidig respekt”.
Efter talen, spiste den nye præsident frokost i kongressen, hvorefter han sammen med sin kone og vicepræsident Joe Bidden og hans kone kørte i kortege fra Capitol Hill til Det Hvide Hus. Undervejs steg de ud af bilen og gik et stykke af vejen, mens de vinkede til de mange mennesker, som havde taget opstilling langs ruten.
Omkring 2 millioner mennesker menes at være mødt frem, for at se den historiske indsættelse af USAs 44. præsident.

Læsernes kommentarer (1)

  1. Mikkel Nielsen

    Jeg troede ikke jeg nogensinde skulle opleve en sort præsident i USA.

    Nu bliver det spændende om han kan leve op til de store håb og forventninger, som mennesker, ikke kun i USA, men i hele verden har til ham.

    Der er meget der skal rettes op efter otte år under de neokonservative, heldigvis ser det ud til at Barack Obama går igang med oprydningen med det samme.

    Herfra skal bare lyde et GOD ARBEJDSLYST OBAMA!

    Svar »




Indland

Kun halvdelen af huskøberne vælger ejerskifteforsikring

Peter Christensen

Uden en ejerskifteforsikring er det som huskøber vanskeligt at kræve erstatning, hvis der senere skulle vise sig skjulte skader på huset. Alligevel tager mange købere chancen og siger nej tak til ejerskifteforsikring. Hvis sælger fremlægger en tilstandsrapport, en el-installationsrapport og et tilbud på ejerskifteforsikring, så slipper vedkommende for sit mangelansvar på huset ...

Kompensation til bønder for randzoner

Peter Christensen

Der bliver i alt afsat 95,6 mio. kr. årligt til at kompensere landmændene for udlægning af de såkaldte randzoner langs vandløb og søer. De skal forhindre udvaskning af kvælstof og sprøjtegift til vandmiljøet og skabe mere sammenhængende natur. 1. september træder loven om randzoner i kraft. Det betyder, at der skal udlægges ...

Solcelleanlæg kan ødelægge taget

Peter Christensen

I dag skal man ikke være specielt uddannet for at opsætte et solcelleanlæg. Derfor er det heller ikke alle håndværkere, der har styr på, om tagkonstruktionen kan bære de ekstra kilo, som et solcelleanlæg vejer Et solcelleanlæg er en rigtig god investering. Ikke kun for din egen økonomi, men også for miljøregnskabet. ...

Godt første kvartal i Tryg

Peter Christensen

Fremgang i både det forsikringstekniske resultat og investering gav en fordobling af Trygs resultat for første kvartal til 721 mio. DKK før skat. Tryg forbedrede sit forsikringstekniske resultat med næsten 37 procent i forhold til samme periode sidste år. Resultatet blev 366 mio. DKK mod 268 mio. DKK i 2011. Første kvartal ...

Bombe eksploderet ved italiensk skole

Rolf Larsen

Mindst en er blevet dræbt og seks andre såret, da en bombe lørdag morgen eksplorede ved en skole i den italienske by Brindisi.Det oplyser BBC News. Inge har endnu påtaget sig skylden for bomben, men ifølge BBC News har byens borgmester anklaget den lokale mafia for at have plantet bomben. Bomben eksploderede ...