Fem pirater fanget af Absalon

Foto: SOK
Foto: SOK
Fredag morgen fik det danske krigsskib Absalon et nødopkald fra et fragtskib, som var under angreb fra pirater.

Fragtskibet, der er indregistreret på de hollandske antiller, befandt sig i Adenbugten, og blev angrebet af fem pirater i en hurtiggående skiff.

Absalon sendte strak sin bevæbnede helikopter til området og fra helikopteren blev der skudt varselsskud mod piraterne, for at få dem til at stoppe angrebet på fragtskibet.

Fra fragtskibet blev der affyret nødblys mod piraternes båd, der brød i brand. Piraterne sprang i vandet og blev efterfølgende bjærget af Absalons besætning.

De bjærgede pirater befinder sig omborg på Absalon, indtil det er afgjort hvad der skal ske med dem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Previous post Mand varetægtsfængslet for drabsforsøg på to Israelere
Next post 23-årig varetægtsfængslet for nytårsdrab