TV2 skal koste penge

Fremover skal danskerne betale for at se TV2. Grafik: Rolf Larsen
Fremover skal danskerne betale for at se TV2. Grafik: Rolf Larsen
Fremover vil det komme til at koste 20-25 kroner om måneden, at se TV2. Det er et bredt flertal i folketinget blevet enige om i dag.

Flertallet, der udover regeringen og Dansk Folkeparti også omfatter Socialdemokraterne, SF og Det Radiokale Venstre mener, at betalingen er nødvendig for at undgå, at TV2 må lukke, som følge af stationens økonomiske problemer.

TV2s administrerende direktør, Merete Eldrup, er glad for aftalen.

– På TV 2 er vi glade for, at der nu er fundet en afklaring vedrørende vores forretningsmodel, siger Merete Eldrup ifølge TV2.dk

– Det vigtigste er, at vi nu kender vores fremtidige vilkår både før og efter 1. januar 2012, så vi kan ryste usikkerheden af os og koncentrere os om at lave seværdigt fjernsyn til danskerne. TV 2’s medarbejdere har haft et hårdt år, hvor besparelser har fyldt en stor del af dagsordenen, og dagens aftale er længe ventet hos os alle, slutter direktøren.

Aftalen giver mulighed for at se TV2 gratis -hvis man vel og mærke ikke vil se andre programmer end TV2 og DR. Seere der vil nøjes med de to tv-stationer kan få et såkaldt ‘Alenekort’, mens seere der også vil se andre kanaler, fra 1. januar 2012 skal betale op mod 25 kroner om måneden til TV2.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Previous post Ammitzbøll med nyt parti
Next post Ingen respekt for FN resolution om Gaza