Ludoman begik undslæb for 1,3 millioner kroner

En 29-årig mand er blevet sigtet for, at have begået underslæb og dokumentfalsk for i alt 1,3 millioner kroner i to virksomheder.

Pengene brugte den 29-årige til at spille for.

Efterforskningen, der har kørt siden slutningen december 2008, viser, at den 29-årige over tre år har begået underslæb via sin stilling som regnskabsmedarbejder hos to virksomheder. En virksomhed i Herlev, hvor udbyttet var på 1,1 millioner kroner og en virksomhed i Søborg, hvor udbyttet var på ca. 200.000 kroner.

– Der er tale om grov økonomisk kriminalitet. Sigtede har over en årrække systematisk udfærdiget mere end 30 falske fakturaer for i alt 1,3 millioner kroner, mens han var ansat i en betroet stilling som regnskabsmedarbejder. Penge, som han overførte til sin private konto, siger leder af afdelingen for Økonomisk Kriminalitet hos Vestegnens Politi Henning Nielsen.

Den 29-årige, der har erkendt sig skyldig i samtlige forhold, har til politiet oplyst, at han har været ludoman i flere og at alle pengene er gået til spil. Manden er nu i behandling for sin spillelidenskab.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Previous post Sergent varetægtsfængslet i sag om våbenrøveri
Next post Fem danske soldater såret