16-årig dreng stak sin kammerat med en kniv

En 16-årig dreng fra køge blev i dag varetægtsfængslet efter at han i morges stak en kammerat i maven med en kniv.

Den 16-årige kom tidligt i morges i slagsmål med sin et år ældre kammerat ved Rønnevej i Køge. Under slåskampen stak den 16-årige sin kammerat to gange i maven med en foldekniv.

Kammeraten søgte tilflugt hos en fremmed familie, som alarmerede politiet. Det 17-årige knivoffer meldes uden for livsfare.

Den 16-årige har erkendt at han har stukket sin kammerat med en kniv og ved grundlovsforhøret valgte dommeren at varetægtsfængsle ham i fire uger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Previous post Politiet fandt våben og ammunition på Nørrebro
Next post The Real IRA tager ansvar for drab på soldater