Far sigtet for sexmisbrug af sine døtre

En far fra Vejle er blevet sigtet for sexmisbrug af sine mindreårige døtre og for at udlåne døtrene til sex med andre. Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

Efter hvad avisen erfarer, er det indholdet i en sag, der fredag blev ført for såkaldt dobbeltlukkede døre ved retten i Kolding. Her var tre mænd fremstillet i grundlovsforhør sigtet for sædelighedsforbrydelser.

Misbruget, som omfatter samleje og anden kønslig omgang, skal ifølge avisen havde foregået tilbage i 2000 og 2003.

I retten blev der afspillet en videoafhøring af den yngste af de to piger. Dommeren mente ikke der var grundlag for varetægtsfængsling af de sigtede, hvilket blev kæret til landsretten.

Ifølge Vejle Amts Folkeblad fik politiet først kendskab til sagen i sidste måned.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Previous post Mor og to børn dræbt i trafikulykke
Next post 45-årig mand sigtet i drabssag fra Horsens