Strenge straffe i to østjyske narkosager

strenge straffe i to sager om indsmugling af narkotika. Arkiv foto: DEA
strenge straffe i to sager om indsmugling af narkotika. Arkiv foto: DEA
Retten i Randers og Århus har i de seneste dage afsagt strenge domme på tilsammen 88,5 års fængsel for narkohandel, mod personer med forbindelse til rocker og bandemijøet i det østjyske.

Fredag den 6. marts blev fire mænd dømt for indsmugling af 40 kg amfetamin fra Holland til Danmark.

De fire mænd var alle tiltalt for i december 2007 at have indsmuglet 40 kg amfetamin. En 58-årig englænder bosiddende i Amsterdam blev straffet med 14 års fængsel for at have solgt amfetaminen til tre unge mænd fra Randers.
De tre mænd fra Randers på henholdsvis 23 år, 23 år og 24 år blev straffet med fængsel i 12 år, 11 år og 9 år. Alle tre har alle modtaget dommene, mens den engelsk bagmand har anket til landsretten.

Tidligere er to andre, yngre mænd fra Randers straffet med fængsel i 8 år og 2,5 år for at have medvirket til opbevaring af de 40 kg amfetamin.

Sagen er blevet efterforsket siden sommeren 2007, med hjælp fra flere udenlandske politimyndigheder. Under efterforskningen blev der i december 2007 beslaglagt 18 kg amfetamin, hvilket var medvirkende til opklaring af sagen. De seks dømte har forbindelser til det kriminelle rocker/bandemiljø i Randers, hvorfor sagen har været prioriteret højt i Østjyllands Politi.

Fem udvist efter indsmugling af kokain
I onsdags var fem mænd fremstillet ved retten i Århus, tiltalt for at have indsmuglet seks kilo kokain med videresalg for øje.

Igennem det seneste år, har Østjyllands Politi intentsivt efterforsket sagden, der drejede sig om indsmugling af kokain fra Holland til Danmark.

Efterforskningen førte i marts og april måned sidste år til, at fem personer blev anholdt. Heraf var den ene bosiddende i Holland.

De fem personer, der alle har tilknytning til det kriminelle bandemiljø i Østjylland, har siddet varetægtsfængslet frem til domsafsigelsen i onsdags.

De blev alle idømt mellem 5 og 8 års fængsel samt udvisning af Danmark.

Lederen af efterforskningen ved Østjyllands Politi, politinspektør Ole Madsen er godt tilfreds med dommene:

– Det er med tilfredshed at Østjyllands Politi konstaterer, at Retten i Århus har afsagt ganske strenge domme mod de fem, siger politiinspektør Ole Madsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Previous post Absalon undsatte vietnamesisk fragtskib
Next post Bendt Bendtsen meldt til politiet for bestikkelse