af Rolf Larsen
fredag 29 maj, 2009 Kl. 18:16 · 0 kommentarerEn 20-årig mand blev i nat overfaldet af et tæskehold.
Overfaldet skete mens den 20-årige opholdt sig hos sin kæreste i Timring ved Vildbjerg.
Under overfaldet blev den 20-årige slået med både totenslæger og baseball-bat. I følge den 20-årige bestod tæskeholdet af fire personer og han kunne fortælle politiet navnene på to af dem.
Politiet foretog herefter anholdelse af to formodede gerningsmænd på henholdsvis 20 og 21 år. Begge blev anholdt på en adresse i Bækmarksbro, og de er fra henholdsvis Tvis og Ejsing.
Baggrunden for tæskeholdets besøg bunder måske i, at den 20-årige overfaldne har fremsat nogle trusler, og at disse trusler skulle “betales tilbage”. Politiet efterforsker fortsat baggrunden for overfaldet.