Næsten 3.000 våben afleveret til politiet

Der er frit lejde til at aflevere ulovlige våben. Foto: Brian Lary.
Der er frit lejde til at aflevere ulovlige våben. Foto: Brian Lary.
Politiet har modtaget mange våben under den månedlange frit lejde-aktion.

Landets politikredse har ifølge Rigspolitiet rapporteret om 2.875 afleverede våben, heref 168 særligt farlige våben, som blandt andet omfatter halv- og helautomatiske våben, granater og sprængstoffer.

Politiet har også modtaget 806 pistoler, revolvere og enkeltskudsrifter, ligesom der er indleveret 1.017 jagt- og konkurrencevåben, 884 slag- og stikvåben, elektiske våben samt ulovlige sprays.

– Vi er meget tilfredse med, at så mange borgere har valgt at aflevere deres ulovlige våben til politiet. Ethvert ulovligt våben, som ikke længere er i omløb, hilser vi velkomment. Og vi kan kun opfordre til, at folk som stadig har ulovlige våben liggende, udnytter de sidste dage af aktionen til at få dem afleveret, siger vicepolitimester Kenneth Joensen fra Rigspolitiets Politiafdeling.

Til og med den 14. juni kan borgerne straffrit og anonymt aflevere ulovlige våben, sprængstoffer og ammunition til politiet.

Den 15. juni træder straffelovens skærpede regler om ulovlig våbenbesiddelse i kraft, så man risikerer at blive idømt minimum et års fængsel, hvis man er i besiddelse af et ulovligt våben.

Da politeit gennemførte en lignende frit lejde-aktion i 2003 blev der afleveret 1.740 håndskydevåben, 3.087 knive og en stor mængde ammunition og sprængstoffer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Previous post Syv års fængsel til Stein Bagger
Next post Såret AK81’er varetægtsfængslet