af Rolf Larsen
søndag 26 juli, 2009 Kl. 16:01 · 0 kommentarerEn 35-årig mand blev i dag varetægtsfængslet, sigtet for drabet på den 77-årig Ellen Dorthea Ingwersen fra Hornbæk.
Kvinden blev torsdag fundet dræbt i et aflåst skur ved sit hjem på Lodsens Vej i Hornbæk.
Dagen før havde naboer meldt den ældre kvinde savnet og politiet havde været ude ved kvindens hjem for at se efter hende. Selvom betjente undersøgte både huset og et anneks, fandt de ikke kvinden, og der var ikke noget som indikerede at der skulle være sket hende noget.
Torsdag var politiet igen ude ved huset og denne gang fandt de den afdøde i et låst skur.
Det stod hurtigt klar, at kvinden var blev dræbt af stump vold mod kraniet.
På baggrund af efterforskning og henvendelser fra offentligheden fattede politiet interesse for en 35-årig mand fra lokalområdet, der kendte den 77-årige. Lørdag eftermiddag blev han anholdt og sigtet for drabet.
Den 35-årige blev søndag fremstillet i lukket grundlovsforhør ved retten i Hillerød. Her nægtede den 35-årige drabet, men dommeren valgte alligevel at varetægtsfængsle ham i 12 dage og den 35-årige valgte ikke at kære fængslingen.