Influenza-panik giver tvangshandlinger

af

søndag 30 august, 2009 Kl. 14:12   ·   0 kommentarer

Flere får angst og laver tvangshandlinger som en reaktion på det massive fokus på svineinfluenzaens smittefare.

Forestil dig, at du bliver så bange for influenza-smitte og bakterier, at du vasker hænder 100 gange på en dag.

Eller simpelthen nægter at gå uden for en dør, fordi du så kan risikere at møde nogen, der kan gøre dig syg.

Det er virkelighed netop nu, hvor medierne flyder over af historier om smittefare, Influenza A-dødsfald og faren ved ikke at vaske hænder.

Det mener Per Hove Thomsen, professor og ekspert i tvangstanker og tvangshandlinger ved Aarhus Universitet.

- Man kan forestille sig, at der er en gruppe sårbare børn, unge og voksne, som tænker på sygdommen, fordi det kører rigtig meget i medierne. Det kan gøre, at dem, der er disponeret for det, tænker så meget på det, at det udvikler sig til tvangstanker, som de ikke kan slippe, siger han til Nyhedsbureauet Newspaq.

Per Hove Thomsen fortæller, at man kan se en tydelig sammenhæng mellem mediernes fokus på en bestemt sygdom, og hvad folk, der har angst eller det såkaldte OCD, hvor man f.eks. vasker hænder helt tiden, er bange for.

- Hos dem, der har angst og OCD, altså svære tvangstanker, tager deres sygdomsangst farve af, hvad de konfronteres med i medierne. Det har man tidligere kunne se med aids, salmonella, kogalskab og nu altså med influenza A,” siger han.

Den tendens genkender Mette Hyldtoft, der er psykolog og daglig leder af Dansk Kognitiv Center, hvor de behandler danskere, der lider af angst og OCD.

- Da der var meget fokus på pædofile i forbindelse med Tøndersagen, mærkede vi, at der var en større strøm af OCD’ere, som troede, de var pædofile, fortæller Mette Hyldtoft til Newspaq.

Per Hove Thomsen forklarer, at tvangstanker omkring smitte kan være en stor belastning.

- Folk kan blive så angst, at de ikke kan gå på arbejde, fordi de er bange for at blive smittet. I massive tilfælde står folk ved håndvasken hele dagen. Så vasker folk hænder 80 til 100 gange om dagen. De kan godt se, at det ikke er fornuftigt, men de kan ikke stoppe, siger han.

Ifølge OCD-foreningen rammes 2-3 procent af befolkningen af OCD i løbet af livet. Det svarer til cirka 100.000 – 150.000 danskere.

Af: Maria Bendix Olsen /Nyhedsbureauet Newspaq


Læsernes kommentarer (0)





Indland

Kun halvdelen af huskøberne vælger ejerskifteforsikring

Peter Christensen

Uden en ejerskifteforsikring er det som huskøber vanskeligt at kræve erstatning, hvis der senere skulle vise sig skjulte skader på huset. Alligevel tager mange købere chancen og siger nej tak til ejerskifteforsikring. Hvis sælger fremlægger en tilstandsrapport, en el-installationsrapport og et tilbud på ejerskifteforsikring, så slipper vedkommende for sit mangelansvar på huset ...

Kompensation til bønder for randzoner

Peter Christensen

Der bliver i alt afsat 95,6 mio. kr. årligt til at kompensere landmændene for udlægning af de såkaldte randzoner langs vandløb og søer. De skal forhindre udvaskning af kvælstof og sprøjtegift til vandmiljøet og skabe mere sammenhængende natur. 1. september træder loven om randzoner i kraft. Det betyder, at der skal udlægges ...

Solcelleanlæg kan ødelægge taget

Peter Christensen

I dag skal man ikke være specielt uddannet for at opsætte et solcelleanlæg. Derfor er det heller ikke alle håndværkere, der har styr på, om tagkonstruktionen kan bære de ekstra kilo, som et solcelleanlæg vejer Et solcelleanlæg er en rigtig god investering. Ikke kun for din egen økonomi, men også for miljøregnskabet. ...

Godt første kvartal i Tryg

Peter Christensen

Fremgang i både det forsikringstekniske resultat og investering gav en fordobling af Trygs resultat for første kvartal til 721 mio. DKK før skat. Tryg forbedrede sit forsikringstekniske resultat med næsten 37 procent i forhold til samme periode sidste år. Resultatet blev 366 mio. DKK mod 268 mio. DKK i 2011. Første kvartal ...

Bombe eksploderet ved italiensk skole

Rolf Larsen

Mindst en er blevet dræbt og seks andre såret, da en bombe lørdag morgen eksplorede ved en skole i den italienske by Brindisi.Det oplyser BBC News. Inge har endnu påtaget sig skylden for bomben, men ifølge BBC News har byens borgmester anklaget den lokale mafia for at have plantet bomben. Bomben eksploderede ...