Mand løsladt efter indbrud i kvindekrisecenter

Dommeren valgte at løslade en mand, der tidligt i morges var skyld i en dramatisk situation i kvindekrisecenteret Dannerhuset i København.

Politiet blev kaldt ud til krisecenteret i Nansensgade, da var ved at bryde ind. Da politiet kom frem, mødte de gerningsmanden, som var bevæbnet med en stor kniv og en saks.

Manden ville ikke overgive sig og i en trappeopgang vendte han sig om og gik truende frem mod betjentene.

Det fik den ene politimand til at afgive et varselsskud med sin tjenestepistol, hvorefter gerningsmanden lod sig anholde.

Ifølge Københavns Politi var manden påvirket af narko/alkohol, da han brød ind i krisecenteret.

Manden blev i eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør, hvor dommeren ikke mente, at der var grundlag for at varetægtsfængsle ham.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Previous post Dansk soldat såret i Afghanistan
Next post Dansk Kosovo-bataljon ramt af sygdom