Dansk soldat dræbt i Afghanistan

af

lørdag 19 september, 2009 Kl. 13:48   ·   0 kommentarer

En dansk soldat mistede tidligt lørdag morgen livet under en patrulje i Helmand provinsen i Afghanistan. En anden soldat blev lettere skadet under angrebet. Begge soldaters pårørende er underrettet. 

Soldaterne fra 3. deling fra 3. mekaniserede infanterikompagni fra Den Kongelige Livgarde var på patrulje til fods i den nordlige del af det danske ansvarsområde, da de kom under angreb.

En soldat blev ramt af skud. Kammeraterne i delingen ydede førstehjælp på stedet, indtil han kunne evakueres. Helikopteren nåede hurtigt frem, men på trods af en professionel indsats fra hans kammerater og redningsfolkene i helikopteren, blev han erklæret død ved ankomsten til felthospitalet.

Den anden soldat havde mindre skader, men blev også fløjet med helikopter til felthospitalet i Camp Bastion, hvor han nu er under behandling for lettere skader.

Chefen for Den Danske Kampgruppe, oberst Karsten Kjær udtaler:

- Dagen i dag er den, vi gør vores yderste for at undgå. En soldat er i dag faldet i Helmand i Afghanistan. Vi har ikke bare mistet en soldat, men også en kollega og kammerat. Han vil blive savnet. Vores tanker går også til hans familie og venner derhjemme, som vi ved går en svær tid i møde.

Oberst Karsten Kjær fortsætter:

- I denne svære situation gælder det om at støtte hinanden. Vi har fortsat en vigtig opgave at løse, så tabet ikke har været forgæves.

Stabschefen for Hærens Operative Kommando, brigadegeneral Peter Harry Lund, udtaler:

- Vi har i dag mistet en af vore soldater i Helmand i Afghanistan. Det er et hårdt slag for os alle, men særligt for soldatens pårørende. Det er med den største medfølelse, vi tænker på dem i denne svære tid. Vi gør hvad vi kan for at støtte familien og soldaterne i Helmand – de har fortsat en vigtig opgave at løse.


Læsernes kommentarer (0)





Indland

Kun halvdelen af huskøberne vælger ejerskifteforsikring

Peter Christensen

Uden en ejerskifteforsikring er det som huskøber vanskeligt at kræve erstatning, hvis der senere skulle vise sig skjulte skader på huset. Alligevel tager mange købere chancen og siger nej tak til ejerskifteforsikring. Hvis sælger fremlægger en tilstandsrapport, en el-installationsrapport og et tilbud på ejerskifteforsikring, så slipper vedkommende for sit mangelansvar på huset ...

Kompensation til bønder for randzoner

Peter Christensen

Der bliver i alt afsat 95,6 mio. kr. årligt til at kompensere landmændene for udlægning af de såkaldte randzoner langs vandløb og søer. De skal forhindre udvaskning af kvælstof og sprøjtegift til vandmiljøet og skabe mere sammenhængende natur. 1. september træder loven om randzoner i kraft. Det betyder, at der skal udlægges ...

Solcelleanlæg kan ødelægge taget

Peter Christensen

I dag skal man ikke være specielt uddannet for at opsætte et solcelleanlæg. Derfor er det heller ikke alle håndværkere, der har styr på, om tagkonstruktionen kan bære de ekstra kilo, som et solcelleanlæg vejer Et solcelleanlæg er en rigtig god investering. Ikke kun for din egen økonomi, men også for miljøregnskabet. ...

Godt første kvartal i Tryg

Peter Christensen

Fremgang i både det forsikringstekniske resultat og investering gav en fordobling af Trygs resultat for første kvartal til 721 mio. DKK før skat. Tryg forbedrede sit forsikringstekniske resultat med næsten 37 procent i forhold til samme periode sidste år. Resultatet blev 366 mio. DKK mod 268 mio. DKK i 2011. Første kvartal ...

Bombe eksploderet ved italiensk skole

Rolf Larsen

Mindst en er blevet dræbt og seks andre såret, da en bombe lørdag morgen eksplorede ved en skole i den italienske by Brindisi.Det oplyser BBC News. Inge har endnu påtaget sig skylden for bomben, men ifølge BBC News har byens borgmester anklaget den lokale mafia for at have plantet bomben. Bomben eksploderede ...