Lyndom til narkohandler

En 27-årig mand blev i denne uge anholdt, dømt og sendt i fængsel på et døgn i en narkosag fra Brøndby.

Manden blev anholdt tirsdag morgen af Københavns Vestegns Politis specialpatrulje. Under ransagningen af hans bopæl i Brøndby, blev der fundet næsten 3.000 ecstasy-piller, ca. 100 gram kokain, 120 gram amfetamin, ca. 2 gram MDMA (ren ecstasy), 47 gram hash samt diverse anabolske steroider.

Onsdag morgen blev han fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Glostrup, tilat for at have været i besiddelse en større mængde narkotika med henblik på videresalg.

Under grundlovsforhøret erkendte manden at have besiddet stofferne for at sælge dem videre.

Retten valgte derfor, at følge anklagerens indstilling, og idømte manden en straksdom på 3 år og 6 måneders ubetinget fængsel. Den dømte blev derefter sendt direkte til afsoning af straffen.

Den 27-årige udbad sig betænkningstid med hensyn til at anke dommen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Previous post Ung mand såret af skud
Next post Tre danske soldater lettere såret i Afghanistan