Julen går fri af finanskrisen

af

fredag 30 oktober, 2009 Kl. 15:59   ·   0 kommentarer

Størstedelen af danskerne forventer samme julebudget som sidste år.

Der er ingen grund til at frygte færre gaver under juletræet i år.

Danskerne forventer – trods krisen – at købe lige så store ænder og lige så mange julegaver som sidste år. Det viser en ny undersøgelse, Wilke har lavet for Nyhedsbureauet Newspaq. Det uændrede forbrug skal ifølge planen ikke dækkes med overtræk og lån.

Hele 77 procent af danskerne svarer i meningsmålingen, at de forventer at svinge dankortet ligeså meget som sidste år. Kun 16 procent forventer at bruge færre penge på julen i år.

-Jeg havde et håb og en forventning om, at folk ikke vil gå amok i forbrug og overforbrug, og at man i stedet ville gå efter tesen ‘less is more.’ Hvor man skruede lidt ned i stedet for at knalde helt ud, siger forbrugerjurist Mette Reissmann fra tv-programmet ‘Luksusfælden’ til Newspaq.

Næsten tre ud af fire danskere forventer ifølge målingen at bruge op mod 5.000 kroner på julegaver, mens den sidste fjerdedel regner med, at jule-budgettet løber op imellem 5.000 og 15.000 kroner. Den forbrugstendens kommer bag på Mette Reissmann, der mener, at vi bør holde igen med hensyn til den usikre fremtid, der venter efter jul.

-Vi er jo slet ikke færdig med at se afskedigelser, og vi er ikke engang i udgangen af fjerde kvartal. Jeg forstår ikke, at frygten ikke er slået mere igennem, siger hun.

Hele 94 procent forventer ifølge undersøgelsen ikke at låne penge eller trække over til julebudgettet. Det er stik imod, hvad tidligere års erfaringer viser. Ifølge bankernes fælles organisation Finansrådet er der traditionelt en stor stigning i forbrugerkreditter omkring jul.

De seneste otte år er lånet nemlig steget med seks-otte milliarder fra november til december. Så at danskerne ikke vil låne til jul, er ifølge Finansrådet urealistisk.

-Hvis 76 procent regner med at bruge samme beløb som sidste år, så skal pengene hentes et sted fra, og så er det oftest billigere at låne penge i banken end at tage et lån i et finansieringsselskab. Så umiddelbart virker 94 procent som en meget høj andel, siger kontorchef i Finansrådet Niels Storm Stenbæk.

Også Mette Reissmann har svært ved at se logikken i danskernes forventninger til ikke at låne penge i banken.

-Det er ikke realistisk. Der har man nok stukket en lille hvid løgn. Det kan godt være, de svarer, at de ikke vil låne, men jeg tror ikke på, at det er realiteterne, siger hun.

524 repræsentativt udvalgte danskere over 15 år deltog i meningsmålingen.


Læsernes kommentarer (0)





Indland

Kun halvdelen af huskøberne vælger ejerskifteforsikring

Peter Christensen

Uden en ejerskifteforsikring er det som huskøber vanskeligt at kræve erstatning, hvis der senere skulle vise sig skjulte skader på huset. Alligevel tager mange købere chancen og siger nej tak til ejerskifteforsikring. Hvis sælger fremlægger en tilstandsrapport, en el-installationsrapport og et tilbud på ejerskifteforsikring, så slipper vedkommende for sit mangelansvar på huset ...

Kompensation til bønder for randzoner

Peter Christensen

Der bliver i alt afsat 95,6 mio. kr. årligt til at kompensere landmændene for udlægning af de såkaldte randzoner langs vandløb og søer. De skal forhindre udvaskning af kvælstof og sprøjtegift til vandmiljøet og skabe mere sammenhængende natur. 1. september træder loven om randzoner i kraft. Det betyder, at der skal udlægges ...

Solcelleanlæg kan ødelægge taget

Peter Christensen

I dag skal man ikke være specielt uddannet for at opsætte et solcelleanlæg. Derfor er det heller ikke alle håndværkere, der har styr på, om tagkonstruktionen kan bære de ekstra kilo, som et solcelleanlæg vejer Et solcelleanlæg er en rigtig god investering. Ikke kun for din egen økonomi, men også for miljøregnskabet. ...

Godt første kvartal i Tryg

Peter Christensen

Fremgang i både det forsikringstekniske resultat og investering gav en fordobling af Trygs resultat for første kvartal til 721 mio. DKK før skat. Tryg forbedrede sit forsikringstekniske resultat med næsten 37 procent i forhold til samme periode sidste år. Resultatet blev 366 mio. DKK mod 268 mio. DKK i 2011. Første kvartal ...

Bombe eksploderet ved italiensk skole

Rolf Larsen

Mindst en er blevet dræbt og seks andre såret, da en bombe lørdag morgen eksplorede ved en skole i den italienske by Brindisi.Det oplyser BBC News. Inge har endnu påtaget sig skylden for bomben, men ifølge BBC News har byens borgmester anklaget den lokale mafia for at have plantet bomben. Bomben eksploderede ...