Skud mod rockerrelateret bil
To personer, hvoraf den ene har relationer til Hells Angels, blev i nat beskudt i Rantzausgade, da de kom kørende i en sort Range Rover.
Skudepisoden fandt sted kort efter midnat..
Tilsyneladende blev ingen af personerne i bilen ramt af skud, oplyser Københavns Politi.
Bilen forsvandt efter skyderiet i retning mod Jagtvej og blev umiddelbart efter fundet parkeret foran rockerborgen på Svanevej, hvor den holdt med en skudhul i forruden.
Bilen blev taget med til teknisk undersøgelse og her blev der fundet et projektil i bilen.
Da politiet ankom til rockerborgen på Svanevej, var der otte personer tilstede. En 26-årig mand oplyste, at det var ham der havde kørt bilen. Han blev taget med til afhøring.