Avis vil ansætte afviste irakere

Torsdag meddelte Dagbladet Politiken, at man vil ansætte afviste irakiske asylsøgere.<!–more–>

Irakerne skal ansættes som eksperter i Irak og asylsager i et nyoprettet Irak Center, oplyser avisen.

Ifølge Politikens chefredaktør, Tøger Seidenfaden, burde regeringen burde have givet de afviste irakiske asylansøgere humanitær opholdstilladelse.

De afviste asylsøgere vil få en månedsløn på 32.000 kroner – den løn der skal til, for at de kan få arbejds- og opholdstilladelse fra Udlændingeservice under den såkaldte Beløbsordning.

Irakerne skal blandt andet holde foredrag og arbejde som konsulenter.

På spørgsmålet om jobbet ikke er en omgåelses af udlændingelovgivningen svarer Tøger Seidenfaden:

– Nej, ansættelse på Irak Centeret vil kun ske på grundlag af en lovlig opholdstilladelse inden for rammerne af dansk lovgivning. Der er tale om rigtige job, som Irak- og asyleksperter, med fuld løn og normale ansættelsesvilkår.

Pengene til det nye Irak Center skal ifølge Politiken samles ind blandt avisens læsere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Previous post Mobilt bredbånd i kraftig vækst
Next post Regionalt tv opfylder public service-forpligtelserne