Regionalt tv opfylder public service-forpligtelserne

De otte regionale TV 2- stationer opfylder deres public service-forpligtelser. Det vurderer Radio- og tv-nævnet i sin udtalelse om tv-stationernes public serviceredegørelser for 2008, som er blevet offentliggjort i dag.

De regionale TV 2-stationer skal, lige som TV 2 og DR, hvert år indsende redegørelser for, hvordan de lever op til deres public service-kontrakt med Kulturministeriet. Kontrakten forpligter dem bl.a. til at sende nyheder og anden oplysning, både på tv og på internettet.

2008 har været præget af forberedelser til den ekstra sendetime, som de regionale TV 2-stationer per 1. november 2009 dagligt får rådighed over fra kl. 20-21 i det digitale, jordbaserede sendenets fjerde kanal i MUX 1.

De regionale TV 2-stationers redegørelser for 2008 er længere og – som ønsket af Nævnet – mere detaljerede end det var tilfældet med redegørelserne for 2007.

Stationernes forpligtelser overfor handicappede er ikke endeligt politisk afklaret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Previous post Avis vil ansætte afviste irakere
Next post Flere sigtes for indbrud