Børn i specialklasser har det svært efter folkeskolen

Cirka 8 procent af alle elever i folkeskolen modtager specialundervisning. Arkivfoto: Laura.
Cirka 8 procent af alle elever i folkeskolen modtager specialundervisning. Arkivfoto: Laura.

De fleste elever i specialklasser har fagligt og socialt gavn af at få specialundervisning. Men efter folkeskolen har de svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, viser en analyse fra AKF, Anvendt KommunalForskning.

Cirka 8 procent af alle elever i folkeskolen modtager specialundervisning, og det er de generelt glade for. Men mange af de unge har problemer med at gennemføre et uddannelsesforløb og holde på en praktikplads, når de er gået ud af skolen, viser AKF’s analyse.

– Det skyldes blandt andet, at de mangler læsefærdigheder, og at de mangler vedholdenhed til at holde fast i et længere forløb, siger programleder Jill Mehlbye, som står bag undersøgelsen.

<strong>Uhomogen elevgruppe</strong>
AKF’s undersøgelse omfatter 128 unge i specialskoler og specialklasser, som i henholdsvis 2006 og 2007 forlod folkeskolens afgangsklasser. De fleste af de unge i undersøgelsen giver udtryk for, at det var en stor lettelse for dem at komme  i specialklasse. De fik mere støtte fra læreren, de fik gode venner og slap for mobning fra andre elever.

Både de unge, deres forældres og skolerne oplever det dog som et problem, at eleverne i specialklasser har meget forskellige typer af indlæringsvanskeligheder og funktionsniveau.

– Nogle børn kan være meget forstyrrende for de andre, og der stilles meget forskellige krav til lærernes viden og kompetencer. Det er derfor vigtigt at have fokus på, hvordan man visiterer elever til specialklasser og på, hvordan man sikrer lærerne tilstrækkelig supervision og kompetenceudvikling, siger programleder Jill Mehlbye fra AKF.

<strong>Det går hurtigt skævt</strong>
Når folkeskoletiden er slut, viser der sig hurtigt store vanskeligheder for specialskoleeleverne. I nogle tilfælde kan de unge ikke gennemføre en arbejdspraktik, fordi deres læsefærdigheder og evne til at arbejde selvstændigt er for ringe. Selv om arbejdspladserne får 50-100% lønstøtte fra kommunen, magter de ikke  at have de unge, fordi det giver for meget ekstra arbejde. I andre tilfælde forlader de unge deres arbejdspraktik, fordi de ikke kan indgå i den sociale sammenhæng på arbejdspladsen.

– Hver gang de unge får et nyt tilbud, er de fulde af optimisme og tro på, at denne gang vil det lykkes. Men ofte  går det galt igen. De unges historier er ikke særlig opmuntrende på grund af de mange skift og afbrudte forløb. Men samtidig er det imponerende, at de unge har så meget optimisme og ”gå-på-mod” på trods af modgang, siger Jill Mehlbye.

AKF’s analyse viser, at det er afgørende for de unge, at de kan læse på et praktisk brugbart niveau, når de forlader folkeskolen. Samtidig er det vigtigt, at de får løbende vejledning fra én fast vejleder, som følger dem de første år efter grundskolen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Previous post SMS-uheld skal efterforskes som drab
Next post Vejsidebombe sårer tre danske soldater