Dansk soldat dræbt i Beirut

Et trafikuheld kostede lørdag eftermiddag en dansk soldat livet og kvæstet en anden i i Libanon. De to soldater sad i førerhuset på en lastbil, der i forbindelse med en bjærgning, faldt ud over en skrænt.
 
Den ene soldat, der gjorde tjeneste hos Air Transport Wing Aalborg, døde senere på eftermiddagen af sine kvæstelser. Den anden soldat, en flyverkonstabel, der hører hjemme hos Combat Support Wing, har brækket en arm, har skader på hoften samt smerter i hovedet. Han er blevet overført med helikopter til hospital i Saida, og hans tilstand er stabil. De pårørende til begge soldater er underrettet.

– I går blev vi ramt i Afghanistan, i dag har en tragisk ulykke dræbt en dansk soldat og kvæstet en anden i Libanon. Denne weekends ulykkelige begivenheder har berørt os alle dybt. Mine tanker går først og fremmest til de berørte familier og pårørende. De har min dybeste medfølelse. Jeg kan forsikre dem om, at forsvaret vil sætte ind med den fornødne støtte og hjælp. Mine tanker går også til de udsendte soldater i Libanon, der i dag har mistet en god kammerat og kollega, siger forsvarschef Knud Bartels.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Previous post Svineinfluenza fundet hos sjællandske svin
Next post Undersøgelse skal vise om genoptræning forkorter sygefravær