Far bestemmer over familiens tv-valg

af

søndag 31 januar, 2010 Kl. 13:47   ·   0 kommentarer

Familien Danmarks tv-kiggeri sker på mændenes præmisser. De har nemlig i to ud af tre tilfælde valgt både tv-modtageren og tv-pakken og har derfor på forhånd bestemt, hvad der er at vælge imellem. Det viser en ny undersøgelse fra Sermo analyse.

På overfladen kunne det se ud til, at ligestillingen har sejret i de danske tv-stuer. Ifølge en ny
undersøgelse fra Sermo analyse er det nemlig i dag lige så ofte kvinderne, der sidder med
fjernbetjeningen, som det er familiefædrene. Ikke desto mindre har danske mænd fortsat en
uforholdsmæssig stor indflydelse på, hvad familien ser på tv. Undersøgelsen viser nemlig også, at
mændene står for de beslutninger, der afgør, hvilke kanaler der er at vælge imellem.

”Før der er noget at vælge på fjernbetjeningen, skal der tages stilling til to ting: Om familien skal modtage deres tv-signal via en almindelig tv-antenne, kabel eller parabol, og hvilken tv-pakke familien skal have. Ifølge undersøgelsen er det langt oftest mændene, der træffer begge disse valg,” forklarer adm. direktør Steen Ulf Jensen fra Boxer TV, der har bestilt undersøgelsen.

Kun antennen giver frit kanalvalg

Når danskerne skal vælge mellem tv-antenne, kabel-tv og parabol, er det på Sjælland og i Midtjylland kun i hver tredje familie, at kvinden får lov at bestemme. I Syddanmark og Nordjylland er tallet helt nede på 17 pct. Dette til trods for at valget af tv-modtager afgør, hvilke tv-muligheder og omkostninger familien får.

Kun hvis man vælger at se tv via en almindelig tag- eller stueantenne, kan man købe et fleksibelt tv-abonnement med mulighed for at sammensætte sin egen skræddersyede tv-pakke. Vælger man i stedet kabel- eller parabol-tv, skal man tværtimod vælge imellem faste tv-pakker, der typisk har en masse
kanaler, man aldrig ser. Det betyder ifølge en nylig undersøgelse gennemført af Forbrugerrådets magasin

Tænk, at ni ud af ti familier i dag betaler for en større tv-pakke, end de egentlig ønsker sig.
”Mange vælger den største og dyreste pakke, fordi det er her kabel- og paraboludbyderne snedigt har
placeret de mest populære kanaler. Den fælde undgår man ved at vælge betalings-tv til almindelig
antenne, hvor man kan håndplukke familiens favoritkanaler og derved slippe for at betale for kanaler, man alligevel ikke ser,” siger Steen Ulf Jensen.

Mændene vælger også tv-pakken

Ifølge undersøgelsen foretages valget af tv-pakke også af manden i familien. Kun nord for Limfjorden er det i seks ud af ti tilfælde mor, der vælger pakken. Alle andre steder i Danmark er det i to ud af tre tilfælde far.


Læsernes kommentarer (0)





Indland

Kun halvdelen af huskøberne vælger ejerskifteforsikring

Peter Christensen

Uden en ejerskifteforsikring er det som huskøber vanskeligt at kræve erstatning, hvis der senere skulle vise sig skjulte skader på huset. Alligevel tager mange købere chancen og siger nej tak til ejerskifteforsikring. Hvis sælger fremlægger en tilstandsrapport, en el-installationsrapport og et tilbud på ejerskifteforsikring, så slipper vedkommende for sit mangelansvar på huset ...

Kompensation til bønder for randzoner

Peter Christensen

Der bliver i alt afsat 95,6 mio. kr. årligt til at kompensere landmændene for udlægning af de såkaldte randzoner langs vandløb og søer. De skal forhindre udvaskning af kvælstof og sprøjtegift til vandmiljøet og skabe mere sammenhængende natur. 1. september træder loven om randzoner i kraft. Det betyder, at der skal udlægges ...

Solcelleanlæg kan ødelægge taget

Peter Christensen

I dag skal man ikke være specielt uddannet for at opsætte et solcelleanlæg. Derfor er det heller ikke alle håndværkere, der har styr på, om tagkonstruktionen kan bære de ekstra kilo, som et solcelleanlæg vejer Et solcelleanlæg er en rigtig god investering. Ikke kun for din egen økonomi, men også for miljøregnskabet. ...

Godt første kvartal i Tryg

Peter Christensen

Fremgang i både det forsikringstekniske resultat og investering gav en fordobling af Trygs resultat for første kvartal til 721 mio. DKK før skat. Tryg forbedrede sit forsikringstekniske resultat med næsten 37 procent i forhold til samme periode sidste år. Resultatet blev 366 mio. DKK mod 268 mio. DKK i 2011. Første kvartal ...

Bombe eksploderet ved italiensk skole

Rolf Larsen

Mindst en er blevet dræbt og seks andre såret, da en bombe lørdag morgen eksplorede ved en skole i den italienske by Brindisi.Det oplyser BBC News. Inge har endnu påtaget sig skylden for bomben, men ifølge BBC News har byens borgmester anklaget den lokale mafia for at have plantet bomben. Bomben eksploderede ...