IT-kriminelle misbruger katastrofen i Haiti

af

lørdag 16 januar, 2010 Kl. 01:44   ·   0 kommentarer

IT-kriminelle misbruger Internettet og særligt populære søgemaskiner til at tiltrække sig opmærksomhed fra almindelige mennesker, der søger efter informationer og billeder fra det katastroferamte Haiti.

Der er tale om målrettede kampagner der systematisk og kalkuleret gør brug af såkaldt “søgemaskine optimering” til at eksponere vilkårlige Internet brugere for skadelig kode og falske indsamlinger. Det sker når almindelige Internet brugere søger på nettet med søgeord som “Haiti og Earthquake” i samme sætning.

Da Haiti den 12. januar 2010 blev ramt af et voldsomt jordskælv begyndte Internettets mørke sider at planlægge diverse kampagner med det formål at lokke brugere til at besøge særligt indrettede websider. Herfra er målet at tilbyde skadelig kode i form af falske sikkerhedsprogrammer og diverse lyssky indsamlinger til fordel for ofrene, men hvor donationerne der gives desværre lander i de dybe lommer hos nettets mange it-kriminelle.

Denne katastrofe har et omfang der har givet massevis af omtale i alverdens medier. Nyheden er derfor oplagt fluepapir der kan bruges til at tiltrække opmærksomhed fra almindelige brugere når de søger mere viden ved brug af Internettet og en af metoderne er, som før omtalt, søge maskine optimering, også kendt som SEO (Search Engine Optimization). Teknikken udøves igennem populære søgemaskiner som f.eks. Google.

SEO kampagner iværksat af it-kriminelle er en metode, som er blevet mere og mere populær i de seneste år og som flittigt praktiseres, da det, uden at de behøver at foretage sig yderligere, lokker trafik til deres webservere og medier, hvorfra der kan distribueres skadelig kode.

En søgning på særlige ord relateret til denne katastrofe sætter os i forbindelse med mindst 10 forskellige kampagner, fordelt på mere end 150 domæner, som har til formål at lokke almindelige brugere til at installere et falsk antivirus program, eller tilbyde indsamlinger/donationer hvor pengene der doneres med stor sandsynlighed aldrig lander i de rigtige hænder.

Et eksempel på en skadelig webside, som almindelige brugere, blot med nogle simple søgninger, tvinges til at besøge, er “thewarefree.com”. Denne skræmmer brugeren til at installere et falsk sikkerhedsprodukt. Et skærmdump af en uskyldigt udseende webside, som i virkeligheden bruges til at flytte brugeren over mod en fjendtlig webside, er vedhæftet. Samtlige af de links der optræder på denne webside er skadelige og direkte peger på det skadelige domæne. Hos langt hovedparten af alle Internet brugere vil viderestillingen til domænet ske helt automatisk.

IT-sikkerhedsfirmaet CSIS anbefaler, at man udelukkende donerer penge til organisationer som man kender og manuelt indtaster i sin browser. Det omfatter i Danmark: Red Barnet, Dansk Røde Kors, Læger Uden Grænser, Folkekirkens Nødhjælp, UNICEF og IBIS.

Man bør undgå at søge på ord som Haiti og “earthquake”, ligesom man skal være meget påpasselig med at lade sig lokke af e-mails der ankommer uopfordret og enten indeholder en fil eller et link.


Læsernes kommentarer (0)





Indland

Kun halvdelen af huskøberne vælger ejerskifteforsikring

Peter Christensen

Uden en ejerskifteforsikring er det som huskøber vanskeligt at kræve erstatning, hvis der senere skulle vise sig skjulte skader på huset. Alligevel tager mange købere chancen og siger nej tak til ejerskifteforsikring. Hvis sælger fremlægger en tilstandsrapport, en el-installationsrapport og et tilbud på ejerskifteforsikring, så slipper vedkommende for sit mangelansvar på huset ...

Kompensation til bønder for randzoner

Peter Christensen

Der bliver i alt afsat 95,6 mio. kr. årligt til at kompensere landmændene for udlægning af de såkaldte randzoner langs vandløb og søer. De skal forhindre udvaskning af kvælstof og sprøjtegift til vandmiljøet og skabe mere sammenhængende natur. 1. september træder loven om randzoner i kraft. Det betyder, at der skal udlægges ...

Solcelleanlæg kan ødelægge taget

Peter Christensen

I dag skal man ikke være specielt uddannet for at opsætte et solcelleanlæg. Derfor er det heller ikke alle håndværkere, der har styr på, om tagkonstruktionen kan bære de ekstra kilo, som et solcelleanlæg vejer Et solcelleanlæg er en rigtig god investering. Ikke kun for din egen økonomi, men også for miljøregnskabet. ...

Godt første kvartal i Tryg

Peter Christensen

Fremgang i både det forsikringstekniske resultat og investering gav en fordobling af Trygs resultat for første kvartal til 721 mio. DKK før skat. Tryg forbedrede sit forsikringstekniske resultat med næsten 37 procent i forhold til samme periode sidste år. Resultatet blev 366 mio. DKK mod 268 mio. DKK i 2011. Første kvartal ...

Bombe eksploderet ved italiensk skole

Rolf Larsen

Mindst en er blevet dræbt og seks andre såret, da en bombe lørdag morgen eksplorede ved en skole i den italienske by Brindisi.Det oplyser BBC News. Inge har endnu påtaget sig skylden for bomben, men ifølge BBC News har byens borgmester anklaget den lokale mafia for at have plantet bomben. Bomben eksploderede ...