af Rolf Larsen
fredag 12 februar, 2010 Kl. 13:31 · 0 kommentarerHjælpearbejdet i Haiti er kommet i gang trods de vanskelige vilkår. Der er fortsat fokus på at tilgodese helt akutte behov, men det er nu også vigtigt at arbejde med et lidt længere sigte i forhold til at kunne hjælpe landet på fode.
- Det er meget opløftende, at nødhjælpsarbejdet i Haiti begynder at fungere. Vi står dog fortsat overfor en enorm udfordring med at skaffe husly, mad, lægehjælp og beskyttelse til de mange nødstedte, siger udviklingsminister Ulla Tørnæs og fortsætter:
- Et enormt antal haitianere er afhængige af hjælp udefra, og af dem er nogle særligt udsatte i denne ekstreme situation. Her tænker jeg især på børn, der har mistet deres forældre, på kvinder, enlige forsørgere, handikappede, ældre og syge og den danske støtte skal derfor rettes mod de mest sårbare grupper.
Udviklingsministeren meddelte 26. januar i år at hun ville give yderligere 30 mio. kr. til det humanitære arbejde i Haiti. Pengene skal primært bidrage til genhusning og beskyttelse af kvinder og børn. Hertil kommer hjælp til oprydning og til genstart af landbrugsproduktion i lokalsamfund. Indsatserne gennemføres af Dansk Røde Kors, Red Barnet og Folkekirkens Nødhjælp og vil strække sig over et år. Med de 30 mio. kr. beløber den samlede danske humanitære støtte til Haiti sig til knap