Dyrevelfærdsparti frygter Lars Løkke

af

fredag 26 marts, 2010 Kl. 11:00   ·   0 kommentarer

Fokus kæmper for at blive et anerkendt parti, inden statsministeren trykker på valgknappen. Men de mangler fortsat 19.933 underskrifter.

Det er svært at stifte et nyt parti i Danmark. For der skal 20.000 underskrifter til, før man må stille op til et folketingsvalg, og det tager tid af få folk til at skrive under, har det tidligere medlem af Dansk Folkeparti, Christian H. Hansen, måttet sande.

Han stiftede for knap en måned siden partiet Fokus efter at have været løsgænger i 50 dage siden afgangen fra Dansk Folkeparti. Men selvom succesen ikke kommer flyvende af sig selv, er han ganske fortrøstningsfuld.

- Jeg synes, det går godt. Vi er oppe på 436 betalende medlemmer, og vi har ikke engang eksisteret i en måned, så det synes jeg faktisk er rigtig, rigtig flot, siger partiformanden til Nyhedsbureauet Newspaq.

Og optimismen er funderet i langt flere tal.

- Vi har haft cirka 30.000 besøgende på vores hjemmeside, og vi kan se, at der er downloadet 2.000 vælgererklæringer, forklarer Christian H. Hansen.

Men selvom der er downloadet 2.000 vælgererklæringer, kniber det med at få folk til at sende dem tilbage til partiet i underskrevet tilstand med kommunens stempel.

- Vi ligger på 67 vælgererklæringer i øjeblikket, der er godkendt i kommunen, og der må jeg sige, at vi er en smule forundrede over, hvor lang tid, der tager, ærgrer dyrevelfærdsforkæmperen sig.

For det bliver en kamp med tiden om at nå at få underskrifterne i hus. Derfor er det da også statsministerens hemmelige knap, som Christian H. Hansen er allermest bange for.

- Den største frygt er, at Lars Løkke kommer med en meddelelse i morgen om, at han udskriver valg nu. For så er vi jo ikke færdige med de 20.000 underskrifter. Men sådan er spillet, sådan er gamet, siger han til Newspaq.

Der har været præsenteret en del nye partiforsøg i Danmark den seneste tid, og men siden Dansk Folkeparti og Enhedslisten har intet af det vist sig at være videre bæredygtigt. Især sporene af det seneste store forsøg skræmmer Fokus’ stifter.

- Jeg er egentlig glad for, at vi ikke har samme succes som Ny Alliance havde på nuværende tidspunkt. For det så vi jo, at det ikke gik; højt på strå med det samme, det duer ikke. Det her er pionerånden, hvor vi hjælper hinanden alle sammen. Her går partiformanden i kælderen med og henter brochurer sammen med sekretæren. Det var sådan, Lars Larsen byggede Jysk Sengetøjslager op, så vi kan også det her, fortæller han.

Umiddelbart kommer Christian H. Hansen til at kæmpe alene i Folketingssalen indtil efter næste valg. Hvis partiet da overhovedet kommer ind.

- Jeg har ikke fået følere fra andre mf’ere, som overvejer at skifte over til os, men det er heller ikke det, vi går efter i øjeblikket. Vi kæmper for at få de 20.000 underskrifter, og så skal vi finde kandidater bagefter, slutter partiformanden til Newspaq.


Læsernes kommentarer (0)





Indland

Kun halvdelen af huskøberne vælger ejerskifteforsikring

Peter Christensen

Uden en ejerskifteforsikring er det som huskøber vanskeligt at kræve erstatning, hvis der senere skulle vise sig skjulte skader på huset. Alligevel tager mange købere chancen og siger nej tak til ejerskifteforsikring. Hvis sælger fremlægger en tilstandsrapport, en el-installationsrapport og et tilbud på ejerskifteforsikring, så slipper vedkommende for sit mangelansvar på huset ...

Kompensation til bønder for randzoner

Peter Christensen

Der bliver i alt afsat 95,6 mio. kr. årligt til at kompensere landmændene for udlægning af de såkaldte randzoner langs vandløb og søer. De skal forhindre udvaskning af kvælstof og sprøjtegift til vandmiljøet og skabe mere sammenhængende natur. 1. september træder loven om randzoner i kraft. Det betyder, at der skal udlægges ...

Solcelleanlæg kan ødelægge taget

Peter Christensen

I dag skal man ikke være specielt uddannet for at opsætte et solcelleanlæg. Derfor er det heller ikke alle håndværkere, der har styr på, om tagkonstruktionen kan bære de ekstra kilo, som et solcelleanlæg vejer Et solcelleanlæg er en rigtig god investering. Ikke kun for din egen økonomi, men også for miljøregnskabet. ...

Godt første kvartal i Tryg

Peter Christensen

Fremgang i både det forsikringstekniske resultat og investering gav en fordobling af Trygs resultat for første kvartal til 721 mio. DKK før skat. Tryg forbedrede sit forsikringstekniske resultat med næsten 37 procent i forhold til samme periode sidste år. Resultatet blev 366 mio. DKK mod 268 mio. DKK i 2011. Første kvartal ...

Bombe eksploderet ved italiensk skole

Rolf Larsen

Mindst en er blevet dræbt og seks andre såret, da en bombe lørdag morgen eksplorede ved en skole i den italienske by Brindisi.Det oplyser BBC News. Inge har endnu påtaget sig skylden for bomben, men ifølge BBC News har byens borgmester anklaget den lokale mafia for at have plantet bomben. Bomben eksploderede ...