25 procent flere ansøgere til universiteterne

af

søndag 18 april, 2010 Kl. 17:23   ·   0 kommentarer

Det er populært at læse på landets universiteter. I alt modtog universiteterne 15. marts i år ansøgninger fra 14.157 unge. Det er en stigning på 2.801 ansøgere i forhold til sidste år svarende til 25 procent.

– Det er helt afgørende for Danmark, at mange danske unge ønsker at få en uddannelse og tilegne sig viden. Uden viden er det svært for den enkelte at få arbejde og umuligt for Danmark at skabe vækst og klare sig i en globaliseret verden. Det er også baggrunden for, at regeringen har et mål om, at halvdelen af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse, siger videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen.

Alle universiteter har flere ansøgere pr. 15. marts 2010 sammenlignet med 2009. Mest bemærkelsesværdig er stigningen på Syddansk Universitet, der i år har modtaget 1.870 1. prioritetsansøgere. Det er 717 ansøgere eller 62 procent flere end sidste år.

Der er en stigning på alle hovedområder. Den største vækst findes inden for teknisk videnskab med 66 procent flere ansøgere, næsthøjest ligger naturvidenskab med 37 procent flere ansøgere.

I 2010 udgjorde kvinderne 58 procent af 15. marts-ansøgerne. Det er det laveste siden 2007, og det er et fald på 4 procentpoint i forhold til sidste år. Så hvis denne tendens holder i forhold til optagelsestallene, så går vi mod mere balance mellem kønnene på landets universiteter.

– Flere drenge på uddannelserne er en rigtig god nyhed i forhold til målsætningen om, at halvdelen af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse i 2015, da det særligt er drengene, der halter bagefter her, siger Charlotte Sahl-Madsen.

Udviklingen i 15. marts-ansøgninger kan alene tages som en grov strømpil for den forventede udvikling i antal ansøgninger. Udviklingen kan skyldes, at flere ansøgere vælger at søge 15. marts frem for 5. juli. En vækst i antal ansøgninger betyder ikke nødvendigvis flere optagne. For at få flere optagne kræver det, at ansøgerne søger uddannelser med ledige pladser, eller at universiteterne opretter flere uddannelsespladser.

Den 15. marts 2010 var der ansøgningsfrist for kvote 2-ansøgere, ansøgere med adgangsgrundlag fra udlandet og ansøgere til optagelsesområder med optagelsesprøve eller -samtale. Ansøgere, der alene vil bedømmes i kvote 1, kan søge frem til 5. juli.


Læsernes kommentarer (0)





Indland

Kun halvdelen af huskøberne vælger ejerskifteforsikring

Peter Christensen

Uden en ejerskifteforsikring er det som huskøber vanskeligt at kræve erstatning, hvis der senere skulle vise sig skjulte skader på huset. Alligevel tager mange købere chancen og siger nej tak til ejerskifteforsikring. Hvis sælger fremlægger en tilstandsrapport, en el-installationsrapport og et tilbud på ejerskifteforsikring, så slipper vedkommende for sit mangelansvar på huset ...

Kompensation til bønder for randzoner

Peter Christensen

Der bliver i alt afsat 95,6 mio. kr. årligt til at kompensere landmændene for udlægning af de såkaldte randzoner langs vandløb og søer. De skal forhindre udvaskning af kvælstof og sprøjtegift til vandmiljøet og skabe mere sammenhængende natur. 1. september træder loven om randzoner i kraft. Det betyder, at der skal udlægges ...

Solcelleanlæg kan ødelægge taget

Peter Christensen

I dag skal man ikke være specielt uddannet for at opsætte et solcelleanlæg. Derfor er det heller ikke alle håndværkere, der har styr på, om tagkonstruktionen kan bære de ekstra kilo, som et solcelleanlæg vejer Et solcelleanlæg er en rigtig god investering. Ikke kun for din egen økonomi, men også for miljøregnskabet. ...

Godt første kvartal i Tryg

Peter Christensen

Fremgang i både det forsikringstekniske resultat og investering gav en fordobling af Trygs resultat for første kvartal til 721 mio. DKK før skat. Tryg forbedrede sit forsikringstekniske resultat med næsten 37 procent i forhold til samme periode sidste år. Resultatet blev 366 mio. DKK mod 268 mio. DKK i 2011. Første kvartal ...

Bombe eksploderet ved italiensk skole

Rolf Larsen

Mindst en er blevet dræbt og seks andre såret, da en bombe lørdag morgen eksplorede ved en skole i den italienske by Brindisi.Det oplyser BBC News. Inge har endnu påtaget sig skylden for bomben, men ifølge BBC News har byens borgmester anklaget den lokale mafia for at have plantet bomben. Bomben eksploderede ...