Flypassagerer kan få refunderet billetten eller omlagt rejsen

Lukningen af luftrummet over Danmark i forbindelse med vulkanudbruddet på Island betyder aflysninger og store forsinkelser på flyafgange til og fra danske lufthavne i de kommende døgn. Flyrejsende anbefales at orienterer sig om eventuelle aflysninger og forsinkelser hos de enkelte luftfartsselskaber og på lufthavnenes hjemmesider.

I forbindelse med de afledte aflysninger er passagererne berettiget til at få billetprisen refunderet eller til at få omlagt rejsen.

Vælger passagererne at få rejsen omlagt er de under ventetiden berettiget til at modtage forplejning samt indkvartering, hvis det er nødvendigt.

Som passager er man derimod ikke berettiget til at modtage økonomisk kompensation, da aflysningerne skyldtes ekstraordinære omstændigheder som luftfartselskaberne ikke har indflydelse på.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Previous post Luftrummet lukket til lørdag eftermiddag
Next post Aske-fanger bestormer alarmcentraler