Går glip af millioner fra renoveringspulje

af

søndag 18 april, 2010 Kl. 13:10   ·   0 kommentarer

Håndværkere er gået glip af penge fra renoveringspuljen, fordi hårdt vintervejr har gjort det umuligt at udføre arbejdet inden for fristen.

Renoveringspuljen, der sidste år gav tusindvis af danskere nye vinduer eller naturgasanlæg, har givet aktivitet i mange byggevirksomheder.

Alligevel står adskillige håndværkere i dag med en lang næse.

Nogle, fordi de har “glemt” at ansøge om penge inden for tidsfristen. Andre, fordi de er kommet i klemme på grund af den lange hårde vinter. Det oplever man i Håndværksrådet, der repræsenterer 20.000 små og mellemstore virksomheder.

- Der er håndværkere, der ikke har kunnet lave det arbejde, der var bevilliget penge til, på grund af vejret, og som ikke har kunnet få forlænget tidsfristen, siger erhvervspolitisk konsulent i Håndværksrådet, Thea Gade-Rasmussen, til Nyhedsbureauet Newspaq.

Vintervejret har især givet problemer for udendørs arbejde, hvor der skal fuges, for eksempel udskiftning af vinduer.

Efter reglerne skal arbejdet være udført senest seks måneder efter, at der er givet tilsagn om penge – ellers bortfalder tilsagnet. Denne frist kan dog forlænges i to måneder.

Men så er kassen også lukket.

Det bekræfter administrationschef i Erhvervs- og Byggestyrelsen, Lars Øllgaard.

- Vi har givet fristforlængelse til alle, der har søgt om det med baggrund i den strenge vinter, men loven giver ikke mulighed for yderligere forlængelse, siger han til Newspaq.

Lars Øllgaard erkender, at “enkelte” kan være kommet i klemme på grund af vintervejret og opfordrer alle håndværkere til at sende de regninger ind, som de har.

- Og så må i selv betale den time, det koster at fuge, når vejret er til det, siger han.

Men det er ikke godt nok, mener man i Håndværksrådet.

- Det er en ommer. De ansvarlige politikere må finde en holdbar løsning, så håndværkerne ikke selv skal betale, siger Thea Gade-Rasmussen.

Indtil nu er der udbetalt 1,1 milliarder kroner fra renoveringspuljen, der blev nedsat sidste år. Lars Øllgaard tør ikke anslå, hvor mange penge, der vil ligge på kistebunden, når pengene til de sidste tilsagn er givet. Men p.t. mangler der at blive udbetalt 400 mio. kr.

- Der vil være aktivitet helt frem til sommerferien, så det er umuligt at spå om, siger han og understreger, at det er et politisk spørgemål, hvad eventuelt overskydende millioner skal bruges til.

I Håndværksrådet håber man, at pengene vil komme medlemmerne til gode.

- Når man har afsat halvanden milliard, så skal hver eneste krone også bruges på at skabe beskæftigelse blandt håndværkerne, siger Thea Gade-Rasmussen.


Læsernes kommentarer (0)





Indland

Kun halvdelen af huskøberne vælger ejerskifteforsikring

Peter Christensen

Uden en ejerskifteforsikring er det som huskøber vanskeligt at kræve erstatning, hvis der senere skulle vise sig skjulte skader på huset. Alligevel tager mange købere chancen og siger nej tak til ejerskifteforsikring. Hvis sælger fremlægger en tilstandsrapport, en el-installationsrapport og et tilbud på ejerskifteforsikring, så slipper vedkommende for sit mangelansvar på huset ...

Kompensation til bønder for randzoner

Peter Christensen

Der bliver i alt afsat 95,6 mio. kr. årligt til at kompensere landmændene for udlægning af de såkaldte randzoner langs vandløb og søer. De skal forhindre udvaskning af kvælstof og sprøjtegift til vandmiljøet og skabe mere sammenhængende natur. 1. september træder loven om randzoner i kraft. Det betyder, at der skal udlægges ...

Solcelleanlæg kan ødelægge taget

Peter Christensen

I dag skal man ikke være specielt uddannet for at opsætte et solcelleanlæg. Derfor er det heller ikke alle håndværkere, der har styr på, om tagkonstruktionen kan bære de ekstra kilo, som et solcelleanlæg vejer Et solcelleanlæg er en rigtig god investering. Ikke kun for din egen økonomi, men også for miljøregnskabet. ...

Godt første kvartal i Tryg

Peter Christensen

Fremgang i både det forsikringstekniske resultat og investering gav en fordobling af Trygs resultat for første kvartal til 721 mio. DKK før skat. Tryg forbedrede sit forsikringstekniske resultat med næsten 37 procent i forhold til samme periode sidste år. Resultatet blev 366 mio. DKK mod 268 mio. DKK i 2011. Første kvartal ...

Bombe eksploderet ved italiensk skole

Rolf Larsen

Mindst en er blevet dræbt og seks andre såret, da en bombe lørdag morgen eksplorede ved en skole i den italienske by Brindisi.Det oplyser BBC News. Inge har endnu påtaget sig skylden for bomben, men ifølge BBC News har byens borgmester anklaget den lokale mafia for at have plantet bomben. Bomben eksploderede ...