Telia har vundet 4G-licens

Telia har sikret sig 4G-licens; adgangsbilletten til at kunne udnytte det nyeste og hurtigste mobile bredbånd i Danmark. Telia var først i verden med 4G og er nu klar til at introducere hastigheder, der er omkring ti gange hurtigere, end vi er vant til med 3G. 4G gør det muligt at håndtere store mængder data, når man er på farten f.eks. at downloade musik, streame film eller spille spil på nettet og afholde webkonferencer. Med 4G-licensen er Telia klar til at indtage en førerposition, når det gælder innovative løsninger inden for mobilt bredbånd.

Telia var først i verden med et fuldt operativt 4G-netværk, da selskabet allerede ved udgangen af 2009 lancerede 4G i Sverige og Norge. Med den nyvundne 4G-licens kan Telia nu udvide 4G-dækningen til det danske marked.

– Vi var først i verden – nu er turen kommet til Danmark, og vi glæder os meget til at introducere det nyeste mobile bredbånd herhjemme. Lanceringen i vores nabolande betyder, at vi kan udnytte alle de unikke og værdifulde erfaringer, vi allerede har gjort os, når Danmark bliver en del af 4G-dækningsområdet, siger Jesper Brøckner, administrerende direktør i Telia Mobility Services.

Forbrugerdrevet bredbåndsløsning
4G-netværket er i stand til at levere ekstremt hurtige hastigheder, som markant forbedrer brugeroplevelsen, når man f.eks. downloader musik, streamer film, spiller spil på nettet eller afholder webkonferencer. Med 4G tager det eksempelvis blot et sekund at downloade tre musikfiler og under syv minutter at hente en HD film på 5 GB ned fra nettet – mere end ti gange hurtigere end med 3G. 4G åbner nye muligheder inden for mobile tjenester, der i langt højere grad kan leve op til den stigende efterspørgsel og behov for et lynhurtigt mobilt netværk.

– Vi vil være det teleselskab, som driver udviklingen og viser fremtiden for mobilt bredbånd. Der er en ubegrænset efterspørgsel på båndbredde, som Telia efterkommer med investeringerne i 4G. At vi har sikret os 4G-licensen i dag, er det første vigtige trin for at kunne imødekomme forbrugernes nuværende og fremtidige behov og ønsker med de nyeste mobile bredbåndsløsninger. Adgangen til 4G er samtidig afgørende for at kunne nå vores klare mål om at være førende inden for mobilt bredbånd, siger Jesper Brøckner.

One thought on “Telia har vundet 4G-licens

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Previous post Familietragedie: Mor og børn dræbt
Next post Flere studenter har naturvidenskabelige fag med i bagagen