Vindmølle-testcenter skal ligge i Østerild

af

fredag 28 maj, 2010 Kl. 18:11   ·   0 kommentarer

Det kommende nationale testcenter for store vindmøller bliver placeret i Østerild.

Det har et politisk flertal bestående af regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti i dag besluttet.

Partierne har samtidig indgået en aftale, der sikrer, at etableringen sker med en mere skånsom påvirkning af natur og miljø. Den sætter blandt andet begrænsninger på skovfældning og øger mængden af erstatningsskov i forhold til det oprindelige forslag.

- Aftalen er en kæmpe sejr for den alternative energi. Et bredt flertal i Folketinget har i dag sammen sikret den danske førerposition inden for vindsektoren. Desuden har vi taget et stort og meget vigtigt skridt mod et Danmark uafhængig af fossile brændsler. Det har krævet meget svære forhandlinger, men jeg mener, at vi har nået målet om at vende hver en sten, så et bredt flertal kan følge sig trygge ved, at placeringen ved Østerild er den bedste, siger miljøminister Karen Ellemann (V).

Aftalens nye hensyn til naturen betyder blandt andet, at skovrydningen begrænses til 450 hektar. Dertil er der på sigt mulighed for at rydde yderligere 100 hektar, men det kræver konkret godkendelse fra forligskredsen. Oprindeligt lød værste tilfælde på 1.500 hektar. Desuden må der kun fældes skov, hvis møllernes højde kræver det.

I forhold til erstatningsskov øger aftalen mængden fra 1:1 til 1:1,6.
Partierne har aftalt en ”trappemodel”, der skaber yderligere incitament til at holde skovrydningen på et minimum. Ved det 1. trin erstattes op til 150 hektar skov med 150 procent svarende til praksis. Ved det 2. trin erstattes de næste 150 hektar med 160 procent, og ved det 3. trin erstattes fra 300 hektar op til maksimalt 450 hektar med 170 procent.

Hvis der af hensyn til at opfylde kriterierne for at gennemføre internationale vindmålinger bliver behov for at fælde yderligere 100 hektar, erstattes de sidste 100 hektar med 200 procent.

Partierne har også aftalt, at der i forbindelse med etablering af testcentret i Østerild igangsættes et overvågningsprogram, der kan medvirke til, at Danmark bliver verdensførende ikke bare på forskning i vindenergi, men også på viden om vindmøllers påvirkning af naturen.

Aftalen betyder samtidig, at det samme brede flertal vil stå sammen om en helhedsløsning for placering af testpladser for vindmøller i det hele taget frem mod 2020. Det skal ske i et samarbejde, som sikrer politisk balance og inddragelse af KL, Risø/DTU, Danmarks Naturfredningsforening og Vindmølleindustrien.


Læsernes kommentarer (0)





Indland

Kun halvdelen af huskøberne vælger ejerskifteforsikring

Peter Christensen

Uden en ejerskifteforsikring er det som huskøber vanskeligt at kræve erstatning, hvis der senere skulle vise sig skjulte skader på huset. Alligevel tager mange købere chancen og siger nej tak til ejerskifteforsikring. Hvis sælger fremlægger en tilstandsrapport, en el-installationsrapport og et tilbud på ejerskifteforsikring, så slipper vedkommende for sit mangelansvar på huset ...

Kompensation til bønder for randzoner

Peter Christensen

Der bliver i alt afsat 95,6 mio. kr. årligt til at kompensere landmændene for udlægning af de såkaldte randzoner langs vandløb og søer. De skal forhindre udvaskning af kvælstof og sprøjtegift til vandmiljøet og skabe mere sammenhængende natur. 1. september træder loven om randzoner i kraft. Det betyder, at der skal udlægges ...

Solcelleanlæg kan ødelægge taget

Peter Christensen

I dag skal man ikke være specielt uddannet for at opsætte et solcelleanlæg. Derfor er det heller ikke alle håndværkere, der har styr på, om tagkonstruktionen kan bære de ekstra kilo, som et solcelleanlæg vejer Et solcelleanlæg er en rigtig god investering. Ikke kun for din egen økonomi, men også for miljøregnskabet. ...

Godt første kvartal i Tryg

Peter Christensen

Fremgang i både det forsikringstekniske resultat og investering gav en fordobling af Trygs resultat for første kvartal til 721 mio. DKK før skat. Tryg forbedrede sit forsikringstekniske resultat med næsten 37 procent i forhold til samme periode sidste år. Resultatet blev 366 mio. DKK mod 268 mio. DKK i 2011. Første kvartal ...

Bombe eksploderet ved italiensk skole

Rolf Larsen

Mindst en er blevet dræbt og seks andre såret, da en bombe lørdag morgen eksplorede ved en skole i den italienske by Brindisi.Det oplyser BBC News. Inge har endnu påtaget sig skylden for bomben, men ifølge BBC News har byens borgmester anklaget den lokale mafia for at have plantet bomben. Bomben eksploderede ...