Dansk soldat såret i Afghanistan

En dansk soldat blev lørdag morgen lokal tid såret, da han blev ramt af en improviseret sprængladning. Det oplyser Hærens Operative Kommando.

Soldaten var på patrulje sammen med en enhed fra Charlie-kompagniet i området syd for Forward Operating Base (FOB) Budwan.

Der blev ydet førstehjælp på stedet, og soldaten blev hurtigt med helikopter fløjet til felthospitalet i Camp Bastion.

Hans tilstand betegnes som stabil og uden for livsfare.

Den hårdt sårede soldat kommer fra sanitetsdelingen, og han tilhører Trænregimentet i Aalborg.

De pårørende er underrettet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Previous post Virksomheder taget på fersk gerning
Next post Unge tjekker andre unges arbejdsforhold