I byen  »  Indland

Grøn Koncert 2010 tangerer publikumsrekord

af

søndag 25 juli, 2010 Kl. 16:38   ·   0 kommentarer

Med 187.000 gæster har Grøn Koncert 2010 opnået en tangering af det bedste publikumstal i turnéens 28-årige historie. Det giver et vigtigt overskud på bundlinjen hos Muskelsvindfonden.

Alphabeat var blandt de navne, som 187.000 gæster kunne opleve ved dette års Grøn Kocert. Foto: Jakob Boserup.

Grøn Koncert har været en kæmpe publikumssucces i år: Publikumsrekord i Herning. Udsolgt i Århus, udsolgt i Odense og udsolgt i dag i Valby for tredje år i træk. I alt har intet mindre end 187.000 publikummer indløst billet til Grøn Koncert i år, hvilket er en tangering af rekorden fra 2008.
Lige siden åbningskoncerten i Esbjerg d. 15. juli har publikum i de i alt otte koncertbyer over hele landet skabt feststemning i særklasse. Der er blevet danset og festet med Medina og Alphabeat, kvinder i tusindvis har hvinet til Thomas Helmig, Carpark North har fået festivalpladsen til at rocke, Tina Dickow fik publikum med på bevægende fællessang, der er blevet rappet for livet med Selvmord, leveret håndtegn og rap-battle af MC Fight Night, og endelig har D-A-D leveret stribevis af rockklassikere for fuld udblæsning.

Det flotte billetsalg betyder, at Muskelsvindfonden kommer ud med et pænt overskud i millionklasen. Overskuddets størrelse er ikke opgjort endnu, men Muskelsvindfonden kan allerede nu konstatere, at det bliver væsentligt større end budgetteret.

- Det er utroligt dejligt at opleve, at danskerne tager så godt imod Grøn Koncert og ikke mindst også vores budskab om at skabe plads til forskelle. Både opbakningen og overskuddet falder på et tørt sted, fordi der aldrig har været så hårdt brug for Muskelsvindfonden som der er nu. Flere lokalpolitikere har raslet med sablen og varslet besparelser på det sociale område, siger direktør for Muskelsvindfonden Henrik Ib Jørgensen og fortsætter:

- Vi frygter, at disse besparelser vil ramme mennesker med handicap meget hårdt. Selvom der bliver flere mennesker med muskelsvind, fordi vores medlemmer lever længere – blandt andet takket være Muskelsvindfonden – er mulighederne for et godt og aktivt liv med adgang til job, uddannelse og fritidsaktiviteter langt fra tilfredsstillende.

- Vi vil derfor bruge det flotte resultat fra Grøn Koncert til at styrke vores indsats for øget mangfoldighed og inklusion og til at forbedre levevilkårene for mennesker med handicap, slutter Henrik Ib Jørgensen.

Publikumstal for Grøn Koncert 2010 (187.000 solgte billetter i alt)

Esbjerg: 17.500 solgte billetter

Herning: 13.500 solgte billetter

Århus: 32.000 solgte billetter

Aalborg: 18.000 solgte billetter

Kolding: 15.000 solgte billetter

Odense: 27.000 solgte billetter

Næstved: 24.000 solgte billetter

Valby: 40.000 solgte billetter


Læsernes kommentarer (0)





Indland

Kronprinsepar evakueret fra fly i Kastrup

Rolf Larsen

Det norske kronprinsepar er blevet evakueret fra et SAS-fly i Københavns Lufthavn i Kastrup. Det skriver den norske netavis VG.no. I alt er 135 personer blevet evakueret fra flyet, efter der blev konstateret røg i kabinen. Det norske kronprinsepar havde ifølge VG.no været i København for at fejre vores egen kronprinsesse Marys ...

Kommunalt ansat chef havde sex med 14-årig efter Wordfeud-spil

Rolf Larsen

En kommunalt ansat chef havde sex med en 14-årig pige efter de havde spillet Wordfeud. Ifølge den svenske avis Värmlands Folkblad’s website vf.se, er en 45-årig mand blevet fængslet, mistænkt for at voldtaget et barn. Manden, der ifølge vf.se, er ansat som chef i Karlstad Kommune, havde fået kontakt til den kun ...

Markant flere danskere får pensionsoverblikket

Peter Christensen

Trekvart million danskere har i 2011 fået overblik over deres pension via pensionsinfo.dk. Det er en stigning på 45 pct. i forhold til året før og vidner om danskernes stadig større interesse for deres pensionsordninger og forsikringsdækninger. Danskerne har ti millioner forskellige pensionsordninger i pensionsselskaber og pensionskasser. Hertil kommer mindst én million ...

Samarbejde skal føre tilsyn med markedsføring af spil

admin

Nyt samarbejde mellem Spillemyndigheden og Forbrugerombudsmanden sætter fokus på forbrugerbeskyttelsen på spilleområdet. Spilleområdet er i hastig udvikling, hvilket medfører udfordringer for såvel spiludbydere på det danske marked som de danske myndigheder. Dette gælder ikke mindst i relation til afviklingen og markedsføringen af spil. På dette felt er der således fastsat en række ...

Regionalt tv opfylder public service-forpligtelserne

Peter Christensen

De otte regionale TV 2-stationer opfylder samlet set deres public service-forpligtelser. Det vurderer Radio- og tv-nævnet i sin udtalelse om tv-stationernes public service-redegørelser for 2010, som blev offentliggjort i går. De regionale TV 2-stationer skal, ligesom TV 2 og DR, hvert år indsende redegørelser for, hvordan de lever op til deres public ...