Helle Thorning-Schmidt gav forkerte oplysninger til Justitsministeriet

I går kom det frem, at den socialdemokratiske leder, Helle Thorning-Schmidt gav forkerte oplysninger til Civilkontoret under Justitsministeriet, da hun søgte om, at hendes mand, Britten Stephen Kinnock, kunne tilskødes halvdelenfamiliens hjem på Østerbro I København.

Ifølge BT.dk skrev Helle Thorning-Schmidt i en e-mail i efteråret at hendes mand tilbringer alle årets weekender, fra fredag til mandag, i Danmark.

Men så sent som i sidste måned, fortalte Helle Thorning-Schmidt i forbindelse med “skattesagen”, at hendes mand kun opholder sig i Danmark i 33 weekender om året, og at han derfor ikke skulle betale skat her i landet.

Helle Thorning-Schmidt kalder det selv for “en sløset fejl” i en e-mail til nyhedsbureauet Ritzau i går.

Meldt til politiet
Oplysningerne har fået Venstres Ungdom til at melde den socialdemokraternes leder til politiet.

– Vi har fået en skriftlig anmeldelse fra Venstres Ungdom på Helle Thorning-Schmidt. Station Bellahøj skal nu undersøge, hvad der er op og ned i sagen, fortalte politiets talmand Flemming Steen Munch i går til Nyhedsbureauet Newspaq.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Previous post To danske soldater såret i Afghanistan
Next post To millioner smidt af boligventeliste