To millioner smidt af boligventeliste

af

fredag 30 juli, 2010 Kl. 06:18   ·   0 kommentarer

Mange danskere får i disse dage en ubehagelig overraskelse: De opdager, de har mistet deres plads på ventelisten til en bolig.

To millioner navne er fra den ene dag til den anden blevet strøget af ventelisten til en almen bolig, viser en undersøgelse Nyhedsbureauet Newspaq har foretaget.

Det er sket som en kedelig bivirkning, efter en lovændring skulle rydde op på de lange ventelister.

Én af de mange er Dortea Andersen, som har mistet næsten 20 års anciennitet, fordi hun ikke har fået besked om, at hun skulle bekræfte sit medlemskab.

- Nu har jeg stået der lige siden min dåb, og det har jeg så mistet fuldstændigt nu. 20 år på venteliste ud i en blå luft – uden nogle former for information. Det er simpelthen for dårligt, siger hun til Nyhedsbureauet Newspaq.

Hendes boligselskab, AAB i København, har breve sendt ud til 140.000 medlemmer, men de har fået 50.000 af dem retur.

- Jeg har fået boligtilbud på min adresse, men ikke noget brev om ændringen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor de ikke har forsøgt at kontakte mig på anden vis, siger Dortea Andersen.

Medlemmerne af de almene andelsboligforening har i løbet af foråret skullet bekræfte, at de ville blive ved med at stå på ventelisten. Det er dog kun få, der har meldt tilbage.

Boligselskabernes Landsforening fortæller, at i alt 2,5 millioner danskere var medlem i en boligforening før lovændringen.

Newspaq har foretaget en undersøgelse blandt syv af de største boligforeninger, der har 36 procent af boligerne fordelt i hele landet.

Her er meldingen, at der kun kommet svar fra hvert femte medlem. Er de tal repræsentative for alle boligforeninger, så har to millioner mistet sin anciennitet på ventelisten.

- En del af dem, der ikke svaret tilbage, er sandsynligvis døde og borte. Og mange af dem, der ikke har svaret tilbage har meldt sig ind for mange herrens år. Så mange af dem, der er røget ud af ventelisten er reelt ikke boligsøgende, forklarer Anders Rønnebro, der er direktør for landets største sammenslutning af boligforeninger, Århus Bolig, til Nyhedsbureauet Newspaq.

Medlemmerne har nemlig kunnet skrive sig op til ventelisten uden at skulle betale et årligt kontingent eller på anden måde bekræfte medlemskabet. Derfor er der reelt ingen, der ved, hvor mange der har mistet deres anciennitet mod deres vilje.

- Folk betragter medlemskabet af deres boligforening som en forsikring, hvis nu der sker noget uventet, forklarer Bent Geil-Kalashnyk, der er vicedirektør i boligforeningen Boligkontoret Danmark, til Nyhedsbureauet Newspaq.

Derfor mener han, det er ekstra ærgerligt, hvis nogen er røget ud uden at være klar over det. Han åbner dog en lille kattelem for medlemmer, der er for sent ude.

- Jeg vil anbefale, at man kontakter sit boligselskab for at høre om, der er nogle muligheder – hvis man for eksempel ikke har modtaget noget brev, siger Bent Geil-Kalashnyk.

Sådan tolker direktørkollegaen ikke helt reglerne:

- Hvis ikke man henvendte sig inden 1/6, så er det bare ærgerligt, mener Anders Rønnebro.

Det er den saks, Dortea Andersen nu sidder i:

- Principielt kan jeg lige så godt droppe at stå i den boligforening, fordi jeg kan ikke få nogen bolig. Jo, så kan jeg måske få noget om 30-40 år, men det er nu har jeg brug for en bolig, fortæller hun opgivende til Nyhedsbureauet Newspaq.

Lovændringen har ingen effekt på folk, der er skrevet op i et privat boligselskab. Det er kun almen boligforeninger, der er berørt af ændringen.


Læsernes kommentarer (0)





Indland

Kun halvdelen af huskøberne vælger ejerskifteforsikring

Peter Christensen

Uden en ejerskifteforsikring er det som huskøber vanskeligt at kræve erstatning, hvis der senere skulle vise sig skjulte skader på huset. Alligevel tager mange købere chancen og siger nej tak til ejerskifteforsikring. Hvis sælger fremlægger en tilstandsrapport, en el-installationsrapport og et tilbud på ejerskifteforsikring, så slipper vedkommende for sit mangelansvar på huset ...

Kompensation til bønder for randzoner

Peter Christensen

Der bliver i alt afsat 95,6 mio. kr. årligt til at kompensere landmændene for udlægning af de såkaldte randzoner langs vandløb og søer. De skal forhindre udvaskning af kvælstof og sprøjtegift til vandmiljøet og skabe mere sammenhængende natur. 1. september træder loven om randzoner i kraft. Det betyder, at der skal udlægges ...

Solcelleanlæg kan ødelægge taget

Peter Christensen

I dag skal man ikke være specielt uddannet for at opsætte et solcelleanlæg. Derfor er det heller ikke alle håndværkere, der har styr på, om tagkonstruktionen kan bære de ekstra kilo, som et solcelleanlæg vejer Et solcelleanlæg er en rigtig god investering. Ikke kun for din egen økonomi, men også for miljøregnskabet. ...

Godt første kvartal i Tryg

Peter Christensen

Fremgang i både det forsikringstekniske resultat og investering gav en fordobling af Trygs resultat for første kvartal til 721 mio. DKK før skat. Tryg forbedrede sit forsikringstekniske resultat med næsten 37 procent i forhold til samme periode sidste år. Resultatet blev 366 mio. DKK mod 268 mio. DKK i 2011. Første kvartal ...

Bombe eksploderet ved italiensk skole

Rolf Larsen

Mindst en er blevet dræbt og seks andre såret, da en bombe lørdag morgen eksplorede ved en skole i den italienske by Brindisi.Det oplyser BBC News. Inge har endnu påtaget sig skylden for bomben, men ifølge BBC News har byens borgmester anklaget den lokale mafia for at have plantet bomben. Bomben eksploderede ...