Håndværksrådet: Ny affaldslov skal i ”småt brændbart”

af

fredag 3 september, 2010 Kl. 06:12   ·   0 kommentarer

Efter godt et halvt år mærker de små og mellemstore virksomheder nu for alvor skadevirkningerne ved den ny affaldslov.

Den ny affaldslov, der har plaget Danmarks små og mellemstore virksomheder siden årsskiftet, er en regulær omvendt Robin Hood. Det mener Håndværksrådet, som presser på for en hurtig revision af den upopulære lov.

Kommunerne har hen over sommeren sendt opkrævninger for erhvervaffaldsgebyr ud til håndværkerne. Det er sket som følge på den ændring af affaldsloven, som trådte i kraft i januar i år.

Men kommunernes gebyrfastsættelse tager fra de små virksomheder og giver til de store.

- Der tale om en kraftig skævridning. De helt små betaler for de store med den opdeling i virksomhedsstørrelser, som bekendtgørelsen lægger op til. Det er lovbestemt, men man bør fremadrettet kigge på, om det ikke er muligt, at lave flere og mere fair grupperinger, siger Thea Gade-Rasmussen, der er erhvervspolitisk konsulent i Håndværksrådet.

Hun peger på, at loven er den opvendte Robin Hood.
- Jo mindre en virksomhed er, desto dyrere bliver det reelt at få bortskaffet sit affald. Vi har forsøgt at få en mere retfærdig opdeling i virksomhedsstørrelser og gebyrsatser, men har indtil videre talt for døve øren, tilføjer hun.

Håndværksrådet er i løbende dialog med Miljøministeriet om at forbedre den nuværende gældende lovgivning, som efter rådets mening langt fra er fair og rimelig for de små håndværksvirksomheder og mange andre typer små og mellemstore virksomheder rundt om i landet, som rammes af den nye lov.

Ny lov udløser rejsecirkus
Håndværksrådet pressede i årevis på for en mere effektiv affaldslovgivning, men stik imod de danske virksomheders forhåbninger skabte lovrevisionen en række nye problemer, som hver dag plager de små og mellemstore virksomheder.

Også miljøet mærker den ny affaldslov, men stik imod hensigten på en stærkt negativ måde:
- Loven lægger op til, at virksomhederne kun må benytte genbrugspladerne i deres egen kommune, det fordyrer endnu en gang tilbuddene og sender virksomhederne ud på landevejene med affald. Rejsecirkusset er tåbeligt og hverken godt for Danmarks økonomi eller Danmarks CO2-regnskab, siger Thea Gade-Rasmussen.

Affaldsloven er en ommer
Den ny affaldslov blev til på trods kraftige advarsler fra Håndværksrådet og andre erhvervsorganisationer. Men heldigvis er Miljøministeriet ikke afvisende over for at give loven endnu en tur gennem lovmaskineriet, og det kan loven næsten kun blive bedre af, mener Håndværksrådet.

- Loven er vedtaget, men ministeriet er ikke afvisende overfor at kigge den efter i sømmene inden for et par år. Vi er i løbende dialog med ministeriet og forsøger at forbedre loven, siger Thea Gade-Rasmussen.

Håndværksrådet har blandt andet påpeget to større knaster i forhold til lovændringen:

- Virksomheder stavnsbindes
Virksomheder er tvunget til at betale affaldsgebyr i deres hjemkommune og kan ikke aflevere affald i andre kommuner uden en merbetaling, Det rammer mange virksomheder med aktiviteter i andre kommuner end deres hjemkommune- Og det har rigtig mange virksomheder.

- Gebyrer skævvrider markedet
Affaldsgebyrerne svinger gevaldigt fra kommune til kommune. Det giver en konkurrencefordel til virksomheder i billige kommuner og fordyrer arbejde, der udføres af håndværksvirksomheder uden for deres egen hjemkommune. Det skader konkurrencen om den enkelte opgave og begrænser i praksis konkurrencen.


Læsernes kommentarer (0)





Indland

Kronprinsepar evakueret fra fly i Kastrup

Rolf Larsen

Det norske kronprinsepar er blevet evakueret fra et SAS-fly i Københavns Lufthavn i Kastrup. Det skriver den norske netavis VG.no. I alt er 135 personer blevet evakueret fra flyet, efter der blev konstateret røg i kabinen. Det norske kronprinsepar havde ifølge VG.no været i København for at fejre vores egen kronprinsesse Marys ...

Kommunalt ansat chef havde sex med 14-årig efter Wordfeud-spil

Rolf Larsen

En kommunalt ansat chef havde sex med en 14-årig pige efter de havde spillet Wordfeud. Ifølge den svenske avis Värmlands Folkblad’s website vf.se, er en 45-årig mand blevet fængslet, mistænkt for at voldtaget et barn. Manden, der ifølge vf.se, er ansat som chef i Karlstad Kommune, havde fået kontakt til den kun ...

Markant flere danskere får pensionsoverblikket

Peter Christensen

Trekvart million danskere har i 2011 fået overblik over deres pension via pensionsinfo.dk. Det er en stigning på 45 pct. i forhold til året før og vidner om danskernes stadig større interesse for deres pensionsordninger og forsikringsdækninger. Danskerne har ti millioner forskellige pensionsordninger i pensionsselskaber og pensionskasser. Hertil kommer mindst én million ...

Samarbejde skal føre tilsyn med markedsføring af spil

admin

Nyt samarbejde mellem Spillemyndigheden og Forbrugerombudsmanden sætter fokus på forbrugerbeskyttelsen på spilleområdet. Spilleområdet er i hastig udvikling, hvilket medfører udfordringer for såvel spiludbydere på det danske marked som de danske myndigheder. Dette gælder ikke mindst i relation til afviklingen og markedsføringen af spil. På dette felt er der således fastsat en række ...

Regionalt tv opfylder public service-forpligtelserne

Peter Christensen

De otte regionale TV 2-stationer opfylder samlet set deres public service-forpligtelser. Det vurderer Radio- og tv-nævnet i sin udtalelse om tv-stationernes public service-redegørelser for 2010, som blev offentliggjort i går. De regionale TV 2-stationer skal, ligesom TV 2 og DR, hvert år indsende redegørelser for, hvordan de lever op til deres public ...