Svampesygdom truer verdens hvede

Danske forskere frygter en markant reduktion af verdens produktion af hvede, efter at en muteret svampesygdom spreder sig over store dele af verden.

En aggressiv svampesygdom rammer hvedemarkerne over store dele af verden. Alene i USA har sygdommen over tre år reduceret udbyttet fra hvede og byg med op til 10 millioner ton – eller hvad der svarer til hele den årlige danske produktion af de samme afgrøder. Det skriver foodculture.dk

– Hvedegulrust er et globalt problem. Sygdommen spredes med luftbårne svampesporer over store afstande fra land til land, undertiden fra et kontinent til et andet. Og det, vi ser nu, er måske den hurtigste spredning af en plantesygdom på en landbrugsafgrøde nogensinde, siger Mogens Støvring Hovmøller, leder af det nyetablerede globale referencecenter for hvederust under Aarhus Universitet.

Der er tale om en ny, muteret og aggressiv variant af svampesygdommen, der har spredt sig med stor hast til fem verdensdele. Endnu er Europa, og dermed også Danmark, ikke ramt af den muterede hvedegulrust. Det skyldes ifølge Mogens Støvring Hovmøller, at vi i Europa har dygtige planteforædlere, adgang til effektive bekæmpelsesmidler og frem for alt et godt konsulentvæsen.

I udviklingslande er der derimod ingen eller meget begrænset rådgivning om plantesorter eller varslingsprogrammer for udbrud af plantesygdomme.

Hos Landbrug & Fødevarer er chefkonsulent Johannes Østergaard ikke i tvivl om konsekvensen.

– Manglende rådgivning betyder, at landmændene i de her lande står forsvarsløse. Og hvis man som landmand i et udviklingsland mister sine afgrøder, så er man færdig, siger han til foodculture.dk.

Kampen mod svampesygdommen skal ifølge Johannes Østergaard vindes ved hjælp af udbredelse af viden. Derfor skal sættes ind med forskning i blandt andet forædling, så man kan fremelske planter med resistens mod sygdommen.

– Men det kræver, at man prioriterer i udviklingsbistanden. Endnu bedre ville det selvfølgelig være, hvis man kunne øge støtten til landbrugsudvikling, så der var penge til at opbygge varslingssystemer, forske og rådgive de nødstedte landmænd. Men som det ser ud i dag, er en reduktion af udviklingsbistanden desværre en kendsgerning, slutter Johannes Østergaard.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Previous post Avis: Bombemand ville sprænge Jylland-Posten i luften
Next post SKAT sætter fokus på det alternative