Ny departementschef i Statsministeriet

Regeringen har i dag udpeget Christian Kettel Thomsen til ny departementschef i Statsministeriet.

Christian Kettel Thomsen kommer fra en stilling som departementschef i Finansministeriet.

Tiltrædelse vil ske med virkning fra lørdag den 2. oktober 2010.

Christian Kettel Thomsen er 51 år og har tidligere bl.a. været departementsråd i Statsministeriet og afdelingschef i Finans-ministeriet.

Den nye departementschef er blevet udpeget, efter Karsten Dybvad tidligere på ugen forlod stillingen som departementschef i Statsministeriet for at blive ny administrerende direktør i Dansk Industri.

I den forbindelse sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen:

– Jeg vil gerne ønske Karsten Dybvad tillykke med stillingen som ny administrerende direktør i Dansk Industri. Karsten Dybvad er en meget kompetent embedsmand og en dygtig departementschef, og jeg har sat stor pris på vores samarbejde. Dansk Industri er en vigtig samarbejdspartner ikke mindst i regeringens vækstforum, og jeg ser derfor frem til at fortsætte det gode samarbejde med Karsten Dybvad under nye former.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Previous post Undtagelsestilstand i Ecuador
Next post Transportministeren misbruger ombudsmanden