Terrorsigtede ville ramme mål i Danmark

af

fredag 1 oktober, 2010 Kl. 09:13   ·   0 kommentarer

I juli måned blev tre personer anholdt af det norske sikkerhedspoliti (PST), mistænkt for forsøg på terrorisme.

I denne uge kom det frem, at de tre anholdt muligvis var i færd med at planlægge en terrorhandling mod Morgenavisen Jyllands-Posten eller personer i Danmark med tilknytning til sagen om Muhammed-tegningerne.

Politiets Efterretningstjeneste (PET), der har arbejdet tæt sammen med det norske sikkerhedspoliti i efterforskningen af sagen, bekræfter oplysningerne.

Det er PETs opfattelse, at der ikke umiddelbart har været nogen forestående terrorhandling. De tre fængslede, blev nemlig tæt overvåget af norske PST i tiden op til anholdelserne.

Ifølge PET har den efterfølgende efterforskning blandt andet taget sigtet på at finde ud af, om der var forbindelser mellem de fængslede og eventuelle medgerningsmænd i Danmark eller udlandet.

- Det er anden gang inden for meget kort tid, at offentligheden får kendskab til oplysninger om, at Morgenavisen Jyllands-Posten formentlig har været mål for en planlagt terrorhandling. Det illustrerer naturligvis, at det blandt militante islamister er et prioriteret mål at gennemføre terrorhandlinger rettet mod Danmark og symboler med tilknytning til tegningesagen. Fra PET’s side arbejder vi målrettet på dels at identificere og imødegå sådanne trusler, dels på at sikre beskyttelsen af de potentielle mål, siger chefen for PET Jakob Scharf.

PET har ikke fundet anledning til at ændre trusselsniveauet herhjemme, som i forvejen afspejler det alvorlige trusselsbillede, Danmark står overfor. PETs vurdering er, at der er en generel terrortrussel mod Danmark, der skærpes af militante ekstremistiske gruppers høje prioritering af Danmark som mål for terror. Det er især genoptrykningen af Muhammed-tegningerne i februar 2008, der har gjort Danmark til et prioriteret terrormål for militante ekstremister.


Læsernes kommentarer (0)





Indland

Kun halvdelen af huskøberne vælger ejerskifteforsikring

Peter Christensen

Uden en ejerskifteforsikring er det som huskøber vanskeligt at kræve erstatning, hvis der senere skulle vise sig skjulte skader på huset. Alligevel tager mange købere chancen og siger nej tak til ejerskifteforsikring. Hvis sælger fremlægger en tilstandsrapport, en el-installationsrapport og et tilbud på ejerskifteforsikring, så slipper vedkommende for sit mangelansvar på huset ...

Kompensation til bønder for randzoner

Peter Christensen

Der bliver i alt afsat 95,6 mio. kr. årligt til at kompensere landmændene for udlægning af de såkaldte randzoner langs vandløb og søer. De skal forhindre udvaskning af kvælstof og sprøjtegift til vandmiljøet og skabe mere sammenhængende natur. 1. september træder loven om randzoner i kraft. Det betyder, at der skal udlægges ...

Solcelleanlæg kan ødelægge taget

Peter Christensen

I dag skal man ikke være specielt uddannet for at opsætte et solcelleanlæg. Derfor er det heller ikke alle håndværkere, der har styr på, om tagkonstruktionen kan bære de ekstra kilo, som et solcelleanlæg vejer Et solcelleanlæg er en rigtig god investering. Ikke kun for din egen økonomi, men også for miljøregnskabet. ...

Godt første kvartal i Tryg

Peter Christensen

Fremgang i både det forsikringstekniske resultat og investering gav en fordobling af Trygs resultat for første kvartal til 721 mio. DKK før skat. Tryg forbedrede sit forsikringstekniske resultat med næsten 37 procent i forhold til samme periode sidste år. Resultatet blev 366 mio. DKK mod 268 mio. DKK i 2011. Første kvartal ...

Bombe eksploderet ved italiensk skole

Rolf Larsen

Mindst en er blevet dræbt og seks andre såret, da en bombe lørdag morgen eksplorede ved en skole i den italienske by Brindisi.Det oplyser BBC News. Inge har endnu påtaget sig skylden for bomben, men ifølge BBC News har byens borgmester anklaget den lokale mafia for at have plantet bomben. Bomben eksploderede ...