Spindoktor ny chef hos DR Nyheder

Økonomi- og Erhvervsminister Brian Mikkelsens spindoktor, Sandy French, skal være ny indlandschef hos DR Nyheder.

Sandy French, der tidligere har været leder af Informations politiske redaktion, været politisk redaktør og medlem af redaktionsledelsen på Ekstra Bladet samt været særlig rådgiver i Justitsministeriet skifter nu fra jobbet som spindoktor hos Økonomi- og Erhvervsministeriet til jobbet som ny indlandschef hos DR Nyheder.

– Sandy French er en af dansk journalistiks største talenter lige nu, og derfor passer hun perfekt til jobbet som leder af den nyorganiserede indlandsredaktion i DR Nyheder, siger Ulrik Haagerup.

Fremover vil en særlig redaktion tage sig af de hurtige indlandsnyheder til radioaviser, tekst-tv, dr.dk m.m., mens Sandy French som indlandschef især skal drive store journalistiske projekter og blandt andet skal udvikle indlandsredaktionen til at være en markant ”graveredaktion”, der både kan dyrke egne historier til alle DR Nyheders medier, men også sætte nyhederne i en sammenhæng og uddybe fællesstoffet.

Indlandsredaktionen får fremover også tilknyttet en ny analyseenhed, der skal være med til at sikre endnu større viden og indsigt bag historierne fra DR Nyheder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Previous post SKAT tilbageholder rekordstor del af danskernes løn
Next post 45-årig fængslet i drabs- og voldtægtssag fra Amager