10 millioner nytårs-sms’er på to timer

Traditionen tro var vi danskere igen i år hurtige til at ønske hinanden godt nytår via mobilen. I alt røg 4.120.606 sms’er gennem TDC’s netværk i årets første to timer. Det er 3,5 pct. flere sms’er end nytår.

Med over fire mio. registrerede sms’er i TDC’s netværk, der står for godt 40 pct. af mobiltrafikken i Danmark, svarer det til, at der på landsplan er sendt over 10,3 millioner nytårhilsner mellem midnat og klokken 2 nytårsnat. Det er ca. seks gange flere sms’er end i samme tidsrum på en almindelig fredag.

Mobilen var slukket, da Dronningen talte.
Både for tale, sms og mms oplevede TDC igen i år et markant fald i trafik på netværket under Dronningens nytårstale klokken 18. Først efter midnat var der igen mange samtaler, når vi har ringet og ønsket hinanden et godt nytår.

Travleste time var som nytårstraditionen byder årets første timer. I alt 5,4 millioner opkald blev det til i TDC’s net mellem kl. 12.00 og 01.00. En stigning på hele 15 pct. i forhold til sidste års antal opkald. Opkaldene var til gengæld korte. De 5,4 millioner nytårssamtaler varede tilsammen 2,45 millioner minutter.

Anderledes fordeler trafikken sig for billed- og videobeskeder. Her toppede trafikken sidst på eftermiddagen i timen mellem 17 og 18. I alt blev der fra kl. 8.00 d. 31. december til kl. 8.00 nytårsmorgen sendt 424.224 mms’er i TDC’s net.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Previous post LO raser over statsministerens forslag om at afskaffe efterlønnen
Next post Vi knalder nytåret ind med usikker sex