Tre unge afhørt om skud mod villa

Tre unge er blevet afhørt i en sag om skud mod en villa, hvor en familie lå og sov.

De tre unge, der er 19, 19 og 20 år, blev løsladt efter endt afhøring i en sag om en skud-episode i Skolegade i Vejen.

Natten til onsdag, klokken 02.30, blev der løsnet flere skud mod en garage og en villa, hvor beboerne lå og sov.

Politiet har set på episoden i sammenhæng med nogle begivenheder i dagene op til skuddene. Her er der udøvet hærværk mod familiens virksomhed og villa, og der har været trusler mod et familiemedlem.

En af de 19-årige er sigtet for medvirken til trusler, og den 20-årige mand er sigtet for medvirken til skudepisoden samt sigtet for hærværk og trusler.

Det er af nogle medier fremgået, at den 20-årige er sigtet for konkret at have skudt. Det er ikke tilfældet, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Previous post Arken forlænger Scherfig-udstilling
Next post 37 kg amfetamin beslaglagt – HA-medlem fængslet