Brand på Oslofærgen opstod i el-bil

Københavns Politi er nu færdig med at undersøge branden på Oslofærgen den 17. november sidste år.

Branden ombord på Oslofærgen i november 2010 opstod i denne el-bil konkluderer politiet. Foto: Politiet.

Brandens arnested kan, ifølge efterforskningsleder Bertel Hejlesen, faslægges til en el-bils batteripakke under bilens bagende, men det har ikke været muligt at påvise den egentlige brandårsag, det fremgår af politiets netop udsendte rapport om branden.

Onsdag den 17. november 2010 kl. 0553 opstod der brand på Pearl Of Scandinavias aflåste vogndæk under sejlads fra Oslo til København. Ilden blev slukket af færgens sprinkleranlæg. Ingen personer kom til skade ved branden, men der opstod store materielle skader.

Brandundersøgelsen har nu konkluderet, at arnestedet kan fastlægges til en el-bils batteripakke under bilens bagende. Det har derimod ikke været muligt at påvise selve brandårsagen.

Det har tidligere været fremme i medierne, at bilens ejer havde anvendt et tilvirket kabel i forbindelse med opladning af el-bilen, og at dette kabel skulle være årsag til branden. Men det afviser politiets brandundersøgelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Previous post Statsministeren mødes med præsident Obama
Next post Brand i japansk atomkraftværk