Danske F-16 i aktion over Libyen

Søndag klokken 15.10 lettede fire danske F-16 kampfly med kurs mod Libyen. Efter cirka fem timer i luften landede flyene igen på Sicilien efter endt mission.

Danske F-16 fly var i dag i aktion over Libyen. Foto: Thorbjørn Forsberg/Forsvaret.dk

De fire danske F-16 kampfly var søndag i aktion som en del af den internationale koalition. Efter fem timer i luften landede de igen på Sigonella-basen på Sicilien, hvor enheden holder til.

– Flyene deltog i den internationale indsats og har været med til at håndhæve den no-fly-zone, som nu er en realitet, siger generalmajor Henrik Røboe Dam, som er chef for Flyvertaktisk Kommando.
– Vores folk har ydet en yderst professionel indsats. Mindre end 30 timer efter folketinget godkendte indsættelsen, var vores personel på stedet og flyene indsat. Det er en fantastisk præstation, som jeg som chef er utrolig stolt over.

Det ligger endnu ikke fast, hvornår de danske fly skal i luften igen.

Kilde: Forsvaret.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Previous post Nu kan alle børn lege trygt og miljøvenligt
Next post Allierede ryster på hovedet af Flyvevåbnet