Danske fly på vej til Sicilien

Seks danske F-16 kampfly lettede her til morgen med kurs mod Naval Air Station Sigonella på Sicilien. Hvor de skal have base i forbindelse med en aktion i Libyen.

Dansk F-16 flyv på vej til Sicilien. Foto: Jørgen Krølle/forsvaret.dk

Seks danske F-16 kampfly, 132 flyversoldater og en mængde gods ankommer i løbet af i dag til Naval Air Station Sigonella på Siciliens sydlige spids. Det er en italiensk flådebase med permanent amerikansk tilstedeværelse.

De danske flyvesoldater bruger dagen i dag på at finde sig til rette og sætte udstyr op, og det forventes, at de er klar til at indgå i det internationale samarbejde i løbet af i morgen.

– Vores medarbejdere er klar, siger generalmajor Henrik Røboe Dam og fortsætter:

– Jeg er sikker på, at piloterne har lidt sommerfugle i maven lige nu, men de er velforberedte til de opgaver, de kan komme ud for.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Previous post Enigt folketing klar til krig i Libyen
Next post Kampene fortsætter – Gaddafis styrker er i Benghazi