Danica Sunrise renset for terror-mistanke

De indiske myndigheder har nu afsluttet deres undersøgelser af det danskejede skib Danica Sunrise i Mumbai, hvor to vagter siden sidste søndag har været under mistanke for at ville indsmugle våben til terrorformål.

Efter flere dages ransagning af skibet har de indiske myndigheder intet fundet, som kunne bekræfte deres formodninger, og de konkluderer nu, at mistanken mod de to sikkerhedsvagter har været ubegrundet.

De to vagter, der begge er britiske statsborgere, var ansat som anti-pirat vagter på skibets rejse fra Kuwait til Mumbai. De er nu rejst hjem.

– For skibets besætning har terror-mistanken været en stor belastning, men de har fra begyndelsen valgt at samarbejde med de indiske myndigheder, og det har formentlig medvirket til at afkorte forløbet. Selv om besætningen har været under stort pres i de seneste dage, har de det godt efter omstændighederne, oplyser direktør i H. Folmer & Co., Jørgen Folmer.

Danica Sunrise har på intet tidspunkt været formelt tilbageholdt af de indiske myndigheder. Skibet ligger p.t. på Mumbai red og venter på en last.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Previous post Undgå skuffelse med uafhængigt brugtbilstjek
Next post Fly styrtet ned ved Mariager Fjord