1500 gratis dildoer til karnevalsdeltagere

Når Karneval i Aalborg 2011 begynder i morgen lørdag, så bliver det for femte år i træk med deltagelse af paradevognen ”The Love Wagon” og den har helt specielle gaver med.

Ikke færre end 1500 dildoer bliver delt ud til de feststemte karnevalsdeltagere, som først finder frem til vognen og “viser sig fra sin sexzoologiske side”, som det hedder i en pressemeddelelse.

I løbet af de seneste 5 år har vognen hvert år været centrum for dansable rytmer og lækre give-aways fra sponsorer. Denne gang fejrer de 5-års jubilæum, når de igen i år spiller op til fest under det overordnede tema Sexzoologisk Have.

Karneval i Aalborg er en af de største kulturelle begivenheder i Aalborg og som regel er mere end 100.000 mennesker samlet i optoget og langs ruten – alle med det fælles mål at skabe en folkefest i topklasse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Previous post Rasmus Klump spinger ud som balletdanser på Pantomimeteatret
Next post Mobilejere kom for tidligt op – HTC erkender alarm-fejl