Biltyvene går efter de eksotiske mærker

Mere kuriøse bilmærker som Lexus, Dodge og Subaru topper nu listen over de biler, der har den største risiko for at blive stjålet. Samtidig er de dyreste tyske bilmærker som Mercedes og Porsche dumpet ned af listen.

Hvor det i 2009 var mest risikofyldt at have en Porsche stående i indkørslen, så var det i 2010 Lexus-ejerne, der levede livet farligst, når det kommer til biltyveri. Der blev stjålet ni eksemplarer af den japanske luksusbil, men da der “blot” kører 636 Lexuser rundt i landet, giver det bilmærket den højeste tyveririsiko i 2010.

På de næste pladser er bilmærker som Dodge og Subaru dukket op – mærker som slet ikke har optrådt i denne statistik tidligere.

– Årsagen til, at disse tre mærker nu topper listen, er, at de har øget deres markedsandel. Privatleasing er blevet mere og mere populært blandt danskerne, og det kan være af den vej, at de tre mærker er kommet til at fylde mere i den samlede bilpark, siger Tommy H. Hansen, konsulent i Forsikring & Pension.

Porsche, som toppede listen i 2009, er dumpet ned som nr. 5. Der blev også stjålet færre Porscher i 2010 sammenlignet med året før – og samtidig kører der flere af dem rundt på de danske gader. Derfor er risikoen for at få sin bil stjålet også dykket for Porscheejerne.

Top 5

Bilmærker med størst risiko for tyveri (2010)

1. Lexus
2. Dodge
3. Subaru
4. Mercedes
5. Porsche

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Previous post Al Qaeda bekræfter: Osama er dræbt
Next post Mænd tager mere barsel