Motorcykelister i asfalten i august

Danmarks Statistik vurderer, at tallene for tilskadekomne motorcyklister og knallertkørere reelt er ca. fem gange større, fordi mange ikke opsøger skadestuen eller lægen efter en ulykke.

Flere motorcykelister og knallertkører kommer til skade i trafikken lige efter sommeren, viser tal fra Danmarks Statistik. Travlhed, for høj fart og godt vejr efter ferien er nogle af årsagerne.

Det danske motorcykelfolkefærd samt folk på knallerter skal kigge sig ekstra grundigt for i trafikken i august. For efter en fredelig sommer med relativt få skader i juli, så stiger skadefrekvensen igen i august, viser en sammentælling af personskader blandt motorcykelister og knallertkørere fra 2005-2009 hos Danmarks Statistik.

Høj risiko på to hjul
– Antallet af ulykker blandt folk på motorcykler og knallerter topper i maj og juni. I sommerferien er der færre trafikanter, og her ser vi færre personskader. Af samme årsag stiger de igen i august, når folk igen skal på arbejde. Vejret stadig godt, og derfor kører rigtig mange stadig på de tohjulede køretøjer. For høj fart er en væsentlig årsag til, at især mange motorcykelister kommer til skade, siger Jesper Sølund, dokumentationschef hos Rådet for Sikker Trafik.

Mange misser erstatning
På grund af at motorcykellister og knallertkørere ikke er beskyttet af andet end deres hjelm, og måske en dragt, kan personskaderne ofte blive voldsomme. Men mange søger erstatning alt for sent og får dermed ikke erstatning, selvom de er kommet til skade i trafikken, forklarer Ret&Råd.

Advokaten er betalt
– Vi ser flere sager, hvor især mænd ikke reagerer på smerter eller ubehag efter en ulykke og får søgt erstatning i tide. Går der for lang tid, kan man typisk ikke bevise mén efter ulykken og få økonomisk kompensation. Derfor er det vigtigt hurtigt at kontakte en advokat, hvis man er kommet til skade. Forsikringsselskaberne betaler som regel udgiften, og så får man hjælp til at beregne et erstatningskrav. Får man senere ekstra gener, kan advokaten undersøge muligheden for yderligere erstatning, siger direktør hos Ret&Råd, Casper Hauberg Grønnegaard, der forklarer, at trafikulykker står for 95 procent af de præmier, som forsikringsselskaberne udbetaler i forbindelse med personskadeerstatninger.

Virkelige tal fem gange større
Danmarks Statistik vurderer, at tallene for tilskadekomne motorcyklister og knallertkørere reelt er ca. fem gange større, fordi mange ikke opsøger skadestuen eller lægen efter en ulykke.

– Mange af motorcyklisterne, der kører galt er mænd, som har motorcyklen som en hobby. Derimod er knallerten mere et reelt transportmiddel for voksne og unge, der kører på den. To grupper kommer især til skade: Voksne over 40 år, som har indtaget for meget alkohol, samt helt unge mellem 15 og 17 år, der har ændret på knallertens motor, så den kører ekstra hurtigt. Vi målretter kampagner, der skal hjælpe begge grupper til at køre mere forsvarligt, fortæller Jesper Sølund.

Så mange kommer til skade
I perioden 2005-2009 registrerede politiet i gennemsnit ca. 50 personskader ved uheld blandt motorcykelister i maj måned. I juli faldt tallet til ca. 43 personer om måneden, hvorefter det i gennemsnit steg til 48 personer i august. Blandt knallertkører toppede frekvensen af tilskadekomne i maj, hvor 113 i gennemsnit kom til skade i denne måned fra 2005-2009. Ca. 91 kom til skade i juli og 102 i august.

Hvem kommer til skade?
Motorcykelister: Især mænd mellem 30 og 45 år er involveret i mc-ulykker.
Knallertkørerne: 1. Mænd i alderen 15-17 år, som har ændret på knallertens motor. 2. mænd over 40 år, der har indtaget alkohol.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Previous post Arbejdsgiverne bruger ikke lediges cv på nettet
Next post Stor international støtte til Dansk Flygtningehjælp i Somalia