Lars Løkke Rasmussen: Slutspillet i Libyen er begyndt

Foto: Statsministeriet.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen glæder sig over udviklingen i Libyen.

– De jubelscener, vi ser i øjeblikket fra Libyen og ikke mindst Tripolis gader, peger alle i én retning; det libyske folks kamp for frihed er gået ind i slutspillet, siger Lars Løkke Rasmussen og fortsætter:

– Det internationale samfunds pres på Gaddafi har bidraget til, at det libyske folk forhåbentligt nu kan se frem til et liv uden Gaddafis regime. Det liv, som så mange libyere har kæmpet så modigt for i mange måneder. Danmark har ydet et stærkt bidrag politisk og militært til det internationale engagement.

Danmark klar til at tage ansvar
Statsministeren er parat til at lade Danmark tage en del af ansvaret processen i Libyen.

– Det er helt afgørende, at den afsluttende fase håndteres på en værdig måde, og at det Nationale Transitionsråd står samlet om at styre overgangen frem mod afholdelsen af frie valg, herunder gennem samarbejde med Den Internationale Straffedomstol. Danmark og EU er klar til at tage sin del af ansvaret, slutter Lars Løkke Rasmussen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Previous post TV-station: Gaddafis ældste søn har overgivet sig
Next post Statsministeren har udskrevet valg